Geta

Geta

Getaer er traditionelle japanske tåsandaler af træ med en, to eller sågar tre klodser på sålerne. Højden på disse klodser kan variere, men den korte udgave er dog mest populær, da formålet med denne er at forhindre, at enden på ens kimono kommer i kontakt med jordlaget, når man går. De højere getaer er før i tiden blevet anvendt, når man befærdede sig i et hårdt terræn, så ens fødder har været hævet over sten, planter, sne og vand, men disse bruges sjældent nu til dags, da det generelt er svært at befærde sig i dem, idet man hele tiden skal varetage sin egen balance. Almindelige getaer anvendes dog også typisk sammen med traditionelle klædedragter til festivaler og højtider, men ude på landet er det endnu dagligdagsfodtøj for nogen – især blandt den ældre befolkning, der anvender getaer som fritidsfodtøj.

Et par getaer bæres normalt i bare tæer, men der findes også strømper kaldet tabi, der er syet med et separat rum til storetåen, så man kan iføre sig getaer og samtidig holde fødderne varme. Eftersom getaer er lavet af træ, så kan de være lidt svære at gå i, idet man jo ikke kan bøje fødderne, så generelt slæber man dem for også at forhindre sandalerne i et ryge af, hvilket endda skaber en klipklap-lyd, der har sin egen betegnelse i Japan – nemlig karankoron. 

Det er træklodserne på sålen, der karakteriserer en geta, og getaer blev typisk skåret ud fra et enkelt stykke træ, så man undgik, at klodserne knækkede af. En flad sandal kaldes for zori på japansk, mens sandaler af strå kaldes for waraji, hvilket var før i tiden den mest populære form for fodtøj til lange vandreture, mens træsandaler oftest kun blev båret, når man skulle på et lille ærinde uden for hjemmet. Der fandtes også en type getaer kaldet okobo med en solid klods på mellem 10-15 centimeter, der primært blev båret af piger og unge kvinder, men disse anvendes sjældent nu om dage.

 

Total Page Visits: 728 - Today Page Visits: 1