Den 16. september 2003 invaderede den 52-årige Noboru Beppu lønkontoret tilhørende sin arbejdsplads, Keikyubin, i Nagoya, hvor han bevæbnet med en kniv krævede at få tre måneders løn udbetalt. Lønkontoret befandt sig på tredje sal i et højhus, hvor 31 personer var til stede, og 23 af disse fik lov at gå, så der til sidst var 8 mænd til stede, som Noboru valgte at tage som gidsler. Noboru havde imidlertid også medbragt dunke med benzin, som han hældte ud på lønkontoret med truslen om, at han ville sætte ild til dette, hvis politiet blandede sig. Betjente evakuerede derfor resten af bygningen og spærrede denne af, hvorefter de resterende gidsler blev løsladt – foruden den 41-årige manager, der var alene tilbage med Noboru, da der pludselig lød en eksplosion, idet Noboru simpelthen valgte at gøre en ende på gidseltagningen ved at antænde benzinen, hvorved der lød en eksplosion, som blev fanget på kamera ude foran bygningen. Denne kostede både Noburi, manageren og en betjent livet.
Familien Inoue bestod af den 49-årige Yasutaka, hans 31-årige gravide kone, Ikumi, og deres to døtre, Kanako og Chikako, på henholdsvis 3 og 1 år. Den 28. november 1999 blev den lille familie imidlertid halveret, for da de kom kørende i deres bil på Tomei-motorvejen i Tokyo, blev de pludselig påkørt bagfra af en lastbil, hvilket førte til, at familiens bil blev fastklemt under førerhuset, samtidig med at den brød i brand. I den modsatte kørebane kom et filmhold tilfældigvis kørende, og de formåede at fange de næste chokerende minutter på film, hvor Ikumi fik reddet sig selv ud, mes tililende bilister fik hjulpet Yasutaka. Det var dog ikke muligt at redde de to små børn på bagsædet, hvor de brændte ihjel, og da lastbilchaufføren viste sig at være påvirket af alkohol, blev han derfor idømt 5 års fængsel.
Den 13. august 1999 var 25 personer på campingtur ved Kurokura-floden i Kanagawa-præfekturet, da det i løbet af eftermiddagen begyndte at regne som følge af en cyklon, der var ved at passere hen over Japan. Dette fik vandstanden i Kurokara-floden til at stige, så i alt 18 personer fra gruppen blev fanget i denne, hvor de stadig befandt sig, da et kamerahold mødte op for at dække hændelsen. De fik dermed også dokumenteret en tragedie, for for at undgå et brud på en dæmning, som befandt sig cirka 5 kilometer borte, valgte man at åbne for denne, hvilket førte til, at vandmasserne fik slået de 18 personer omkuld, så de blev spredt rundt i floden, hvor det kun lykkedes at redde 5 personer – 3 børn og 2 voksne, mens de andre 13 personer omkom – 9 voksne og 4 børn. Selvom de egentlig var ofre i en ulykke, så mødte de dog kritik for selv at have bragt sig i denne.
Den japanske nationalrute 305 strækker sig 145 kilometer langs kysten i Ishikawa-præfekturet og Fukui-præfekturet. Kyststrækningen er blandt andet kendt for sine stejle klipper, hvilket ofte har ført til stenskred, og det værste af disse fandt sted den 16. juli 1989, hvor en bus med 15 ombordværende blev kvast i stykker, hvilket uheldigvis skete, imens den ironisk nok kørte rundt under et stenskredsværn, hvor flere store klippestykker uden varsel ramlede ned over den. Stenskreddet blev tilfældigvis fanget på film af et kamera i en bagvedkørende bil, hvilket ligeledes kunne dokumentere den efterfølgende redningsaktion, der dog viste sig at være forgæves. Alle ombord – både chaufføren og passagerer – omkom nemlig på stedet.
Shinzo Abe fungerede som Japans premierminister i to perioder fra 2006 til 2007 og igen fra 2012 til 2020, hvor han trådte tilbage som premierminister og som formand for det Liberale Demokratiske Parti grundet helbredsproblemer. Han var dermed den længst siddende premierminister i Japans historie og forblev politisk aktiv, indtil hans liv endte brat den 8. juli 2022. På denne dag var Shinzo Abe nemlig på et besøg i Nara i forbindelse med en valgkampagne, og han holdt i den anledning en offentlig tale ved Yamato-Saidaiji station, hvor han for rullende kameraer blev skudt af den 41-årige Tetsuya Yamagami med brug af en hjemmelavet pistol. Shinzo Abe endte med at miste livet, men der var dog ikke tale om et politisk attentat. I stedet var Tetsuya sur over, at Shinzo Abe havde støttet den nyreligiøse sekt Moon-bevægelsen, der ifølge ham havde drevet hans mor ud i økonomiske vanskeligheder. Tetsuya Yamagami blev senere idømt livsvarigt fængsel.
Den 20-årige Nobushisa Kawafuji var på flugt fra politiet, da han den 12. maj 1970 valgte at kapre en passagerfærge, der lå til kaj i Hiroshima, hvor 44 personer blev taget som gidsler, da Kawafuji truede kaptajnen til at sejle færgen ud på det japanske indlandshav, hvor han imidlertid begyndte at tage riflen i brug ved at skyde omkring sig, så tre personer blev såret. Han havde dermed gjort opmærksom på sig selv, og da han blev betragtet for at være utilregnelig, valgte politiet simpelthen at skyde ham, da båden ankom til Matsuyama, hvor en snigskytte nedlagde den unge mand med et skud i brystet, hvilket blev fanget på film af de tilstedeværende mediefolk. Skuddet viste sig at være dødeligt, idet Nobushisa Kawafuji omkom på hospitalet.
Ontake er en aktiv vulkan beliggende i det centrale Japan, der den 27. september 2014 gik i udbrud, mens hundredvis af mennesker var i gang med at bestige den. Udbruddet skete nemlig uden nogen form for varsel klokken 11.52, hvor en del af tinden eksploderede, således at enorme mængder aske og klippefragmenter blev slynget ud fra vulkanens krater og ud over bjergsiderne, hvor de mange vandrere blev overrasket af “lavinen” af aske, der pludselig kom styrtende lige imod dem. Udbruddet blev dokumenteret på både billeder og film af flere chokerede vandrere, men iblandt disse omkom desværre 63 personer, hvilket gjorde det til det værste vulkanudbrud i Japan siden 1926 og det første udbrud med dødsofre i mere end 20 år.
Japans største svindelsag udspillede sig i begyndelsen af 1980’erne, hvor omkring 20.000 mennesker blev franarret i omegnen af 200 milliarder yen af investeringsfirmaet Toyota Shoji, som var grudlagt af Kazuo Nagano. I 1985 blev han dermed udpeget som sagens skurk i medierne, hvilket fik pressen til at møde op foran hans lejlighed i Osaka, da der gik rygter om, at Kazuo Nagano endelig ville blive anholdt den 18. juni. Medierne kom dog hjem med en helt anden historie, for pludselig mødte to mænd op, som valgte at invadere Kazuos lejlighed, hvor de simpelthen dræbte ham for øjnene af snesevis af pressefolk, som både filmede og tog billeder af hændelsen. Der var tale om den 56-årige Atsuo Iida, som fik hjælp af den 30-årige Masakazu Yano i det, der tilsyneladende var et hævntogt. Til trods for at der var tale om et overlagt og veldokumenteret drab, slap de dog med henholdsvis 10 og 8 års fængsel.
Inejiro Asanuma var en venstrefløjspolitiker og leder af det japanske socialdemokrati, som den 12. oktober 1960 blev likvideret under en politisk debat forud for parlamentsvalget i november samme år. Debatten foregik i Tokyo Hibiya Hall, men den blev imidlertid afbrudt, for under sin tale blev den 61-årige Inejiro Asanuma uden varsel overfaldet, da det lykkedes den 17-årige nationalist Otoya Yamaguchi at bestorme scenen, hvor han vædrede Asanuma ved at stikke ham med et sværd, før han hurtigt blev overmandet af tililende sikkerhedsfolk, netop som han skulle til at tildele den chokerede mand endnu et stik. Asanumas liv stod ikke til at redde, idet sværdet havde passeret gennem hans ribben og ramt hans vitale organer. Han endte derfor med at dø efter angrebet, mens Yamaguchi blev anholdt og sendt på en ungdomsanstalt, hvor han få uger senere valgte at begå selvmord ved at hænge sig i sit lagen. Hele hændelsen foregik foran presse og dermed også rullende og blitzende kameraer.
Den 11. marts 2011 blev det østlige af Japans Tohoku-region ramt af et undersøisk jordskælv, der målte 9.1 på richterskalaen, hvilket dermed gør det til det kraftigste jordskælv, der nogensinde er målt i Japan. Epicentret lå i 24 kilometers dybde cirka 67 kilometer fra land, og det seks minutter lange jordskælv udløste en serie af tsunamier, der ramte kysten en time senere, hvor myndighederne allerede havde igangsat evakueringer. Bølgerne var dog højere, end man havde forestillet sig, og disse endte derfor med at kræve mere end 18.000 mennesker livet, og det hele blev fanget på film fra et utal af vinkler på både land og i luften, da dette var første gang, man i TV kunne vise direkte billeder af en tsunami, hvis ødelæggelser var langt mere omfattende, end man havde troet var muligt.