Benkan

Bankan er kronen tilhørende den japanske kejser, men denne har dog ikke været anvendt siden 1847, hvor Kejser Komei var den sidste kejser til at bære en benkan i forbindelse med sin overtagelse af tronen. Da han i 1867 døde og blev efterfulgt af Kejser Meiji, var Japan begyndt at åbne sine grænser op for omverdenen efter mere end 200 års isolation fra denne, hvor man i høj grad blev påvirket og inspireret af Vesten. Benkan blev i den forbindelse anset for at være for kinesisk, og brugen af benkan blev derfor erstattet af den mere simple hovedbeklædning kanmuri, som japanske kejsere siden har båret som en del af deres officielle påklædning under ceremonielle arrangementer.

Allerede i 1847 var benkan dog blev taget ud af brug og erstattet af kanmuri, så kronen blev kun båret, når en japansk kejser overtog tronen. Ligesom man kender det med kroner fra Europa, så var en benkan nemlig fremstillet af ædelmetaller såsom guld og sølv, mens de var pyntet med vedhæng og dekorationer, så de kunne udstråle prestige. Men de var ikke desto mindre besværlige at bære rundt på, så det var altså ikke noget, den japanske kejser var iført til hverdag - heller ikke dengang kroner blev introduceret i Japan, hvilket netop foregik via Kina, hvor man var inspireret af de kinesiske kejseres kroner, som man derfor valgte at efterligne.

En benkan er således kendetegnet ved at bestå af en indre hætte, som anbringes på toppen af hovedet, hvor håret er bundet fast i en knold, som anbringes inde i hætten, hvor stropper på denne bindes fast under hagen. Uden på hætten sidder en metalkrone, som dækker for denne, mens der ovenpå sidder en silkeplade, hvorfra der hænger kæder med smykker på alle sider, mens den øverst oppe er dekoreret med metaludsmykninger, der blandt andet inkluderer en strålende sol som et symbol på, at den japanske kejser nedstammer fra solguden Amaterasu.

Der er blevet produceret mange benkan gennem tiden, så de er ikke altid gået i arv, selvom nogle er blevet genanvendt, men kun ganske få er blevet bevaret, og disse holdes skjult for offentligheden. En benkan blev desuden ikke kun båret af en kejser, idet den ligeledes kunne bæres af en kronprins, mens barnekejsere bar en mindre krone kaldet nikkeikan. Og så var brugen af kroner desuden udbredt ved det japanske hof i en periode, hvor selv nogle af de ansatte af høj rang bar kroner kaldet raikan, mens regerende kejserinder bar kroner kaldet hokan

Total Page Visits: 49 - Today Page Visits: 2