Amaterasu er den vigtigste af alle guder inden for shintoismen, eftersom hun er solguden i japansk mytologi. Amaterasu er således årsagen til, at solens stråler begaver Jorden med lys og varme, hvilket vi ikke kan være foruden, så mens mennesker har tilbedt hende, så er hun blandt guder blevet respekteret og anerkendt som den mægtigste af dem alle. Amaterasu var imidlertid ikke blandt de første guder, som opstod, idet hun først blev til, da den ene af Japans skabere, Izanagi, vaskede sig efter at have været i dødsriget, Yomi, hvor han fandt frem til sin afdøde kone, Izanami, som han valgte at spærre inde.
Under Izanagis fysiske rensning skabte han talrige guder - heriblandt Amaterasu, som blev til fra vandet, som flød fra hans venstre øje. Vandet, som flød fra hans højre øje blev derimod til måneguden Tsukuyomi, mens vandet, der flød fra hans næse blev til Susanoo, som fik til opgave at vogte over havområderne. Amaterasu og Tsukuyomi blev derimod mand og kone, som sammen vogtede over himlen, men Tsukuyomi endte dog med at dræbe guden for fødevarer, Uke Mochi, og dette forargede Amaterasu, der valgte at lade sig skille fra Tsukuyomi, hvorved de to blev separeret, og dag og nat blev således skabt. Mens Amaterasu vogtede over himlen om dagen, så tog Tsukuyomi over om natten.
Susanoo var imidlertid misundelig på Amaterasu og hendes status, og efter at have tabt en duel til hende valgte han derfor at gå amok og rasere Himlen og Jorden i vrede, hvorved han også blev guden for stormvejr. Ødelæggelserne var så omfattende, at de chokerede Amaterasu i en sådan grad, at hun valgte at gemme sig i en grotte kaldet Ama-no-Iwato, således at lyset i verden forsvandt. Hundredvis af guder forsamlede sig derfor uden for grotten, hvor de på desperat vis forsøgte at overtale Amaterasu til at komme ud. De holdt sågar en kæmpe fest for på den måde at lokke hende frem med lyden af morskab og latter, men det var først, da guden for daggry, Ame-no-Uzume, begyndte at danse, at Amaterasu besluttede sig for at kigge ud. Ame-no-Uzume havde imidlertid hængt et bronzespejl og et jadesmykke ved indgangen til grotten, så hér blev Amaterasu blændet af sin egen refleksion, hvilket fangede hendes opmærksomhed længe nok til, at de andre guder kunne nå at spærre grotten af og på den måde forhindre Amaterasu i at søge tilbage til den. Hun blev herefter overtalt til at vende tilbage til himlen og atter sætte lys i verden, mens Susanoo derimod blev forvist til Jorden, hvor han siden har skabt ravage.
På Jorden overvandt Susanoo den ottehovedet drage kaldet Yamata no Orochi, og i halen på denne fandt han et sværd, som han valgte at overdrage til Amaterasu, hvorved de to sluttede fred. Senere gav Amaterasu både sværdet, spejlet og jadesmykket til sit barnebarn Ninigi, da han blev sendt ned på Jorden for at regere over denne, efter at de himmelske guder havde overvundet de jordiske guder. Jorden var synonym for de japanske øer, og det var hér, Ninigi endte med at påbegynde menneskehedens tidsalder, da hans oldebarn Jimmu overvandt og samlede en gruppe klaner under sig, hvorved han blev Japans første kejser. Dette er forklaringen på, at kejserslægten blev anset for at være guddommelig, idet denne har sin oprindelse fra de himmelske guder, som overtog Jorden for at kunne regere over denne, hvilket kejserslægten altså gør på deres vegne.
Adskillige helligdomme er dedikeret til Amaterasu, hvor man kan komme og bede til hende - heriblandt den vigtigste af alle helligdomme i Japan - nemlig Ise-helligdommen, som endda er opdelt i to sektioner, idet den ene sektion er dedikeret til guden Toyouke-hime, som blandt andet sørger for fornødenheder til Amaterasu, der også er en af de mest portrætterede guder i japansk mytologi, hvor hun som regel bliver skildret som en asiatisk kvinde med langt, løst sort hår. Hun er ofte iklædt en lys kimono, og på hovedet har hun nogle gange et gyldent diadem, mens der omkring hendes hoved optræder en aura, hvorfra der lyser stråler i alle retninger som et fysisk symbol på, at hun er en spirituel personificering af solen.