Fumie kan oversættes til "at træde på et billede" og er betegnelsen på et ritual, der blev anvendt i Edo-perioden (1603-1868), hvor kristendommen blev bandlyst i Japan, mens landets grænser blev lukket af for primært at forhindre religionens udbredelse og påvirkning i det japanske samfund, hvor man altså forsøgte at udrydde kristendommen ved at gøre denne forbudt. Det var dog allerede lykkedes kristne missionærer at konvertere en hel del japanere, der derfor måtte skjule, at de var kristne, idet man blev straffet med døden. Mange blev afsløret, fordi de bar effekter, der kunne afsløre deres tro, såsom kors eller figurer af Jomfru Maria, mens andre holdt sig til at praktisere kristendommen i smug, så ingen nogensinde fik vished om deres religiøse overbevisning. Skulle det imidlertid ske, at myndighederne fattede mistanke og antog en japaner for at være kristen, kunne dette afsløres på en meget simpel måde.
Regeringen var nemlig i besiddelse af afbildninger af både Jesus og Jomfru Maria, der for kristne er hellige ikoner. Dette vidste man fra officiel front, så for at se, om en japaner fra kristen eller ej, bad man kort sagt personen om at træde på et billede af enten Jesus eller Jomfru Maria og dermed udføre fumie. Var man ikke kristen, ville man ikke have noget problem med at udføre en sådan handling, fordi man intet forhold havde til de to skikkelser, men var man derimod blevet påvirket af kristendommens dogmer, så ville man betragte det som en synd at lægge fod på enten Jesus eller hans moder, og derfor ville man hellere acceptere konsekvensen og dø end at udføre helligbrøde ved at træde på sådanne afbildninger. Valgte man derimod at gøre dette, selvom man var kristen, ville man blive taget til nåde, fordi det blev betragtet som et bevis på, at man frasagde sig sin tro ved at udøve gudsbespottelse.
Fumie kunne dermed også være en måde, hvorved man beviste over for japanerne, at deres vilje til at leve var stærkere end deres tro, som de derfor opgav, fordi de erkendte, at den ikke var ren. Og i begyndelsen af 1600-tallet var der desuden også europæere, der endnu befandt sig på japansk jord, som blev tvunget til at udføre fumie, men fordi langt de fleste var katolske præster eller missionærer, så var deres tro så stærk, at de nægtede og derfor måtte lide døden, hvilket ofte foregik via tortur, idet man ganske enkelt forsøgte at knække folks tro og dermed vise, at der ikke findes nogen Gud. Man kunne jævnligt teste folk ved at bede dem udføre fumie, der således også blev den sande frelse, der kunne indstille ens pinsler, og således henfaldt nogen til at opgive deres tro i ren desperation, fordi det var muligt med en simpel handling, der dog også var syndig.