Tobak blev introduceret i Japan i slutningen af 1500-tallet, da de første europæere ankom til landet, og rygning blev således også en del af den japanske kultur, hvor det primært var en aktivitet, der blev udført af folk i de højere kredse, således at rygning blev et statussymbol. Dette skyldes mest, at det var dyrt at importere og dermed købe tobak, men også at man i Japan valgte at opfinde sine egne piber kendt som kiseru, der var håndlavet og derfor havde forskellige designs, men fælles for dem alle var, at de var aflange - typisk med en længde på mellem 15 og 25 centimeter - så man dermed kunne holde den rygende tobak på afstand, imens man inhalerede denne, ligesom røgen ville blive nedkølet undervejs.
Eftersom der fandtes forskellige designs, så fandtes der ligeledes forskellige varianter, så mens de billige kiseru kunne laves med brug af bambus, der naturligt er hult, så blev de dyre derimod fremstillet i metal såsom guld, kobber og zink, og nogle blev endda lavet med brug af elfenben. Overordnet set fandtes der to typer kiseru: nobe kiseru, der bestod af et enkelt stykke, og rau kiseru, der bestod af tre dele i form af et mundstykke, et midterstykke og et endestykke til tobakken. Endestykket og mundstykket var typisk lavet af metal, så disse dele kunne genbruges, hvis midterstykket eksempelvis var lavet af bambus, hvilket med tiden ville kræve at blive udskiftet. At kunne skille en pibe ad, gjorde det også nemmere at opbevare og rengøre denne, så rau kiseru var ofte længere end nobe kiseru. Begge typer blev som regel båret i en særlig beholder med en tilhørende pung, hvori man havde tobak, og nogle kiseru var så flotte, at de endda blev sat frem i hjemmet som et udstillingsobjekt.
Endepunktet på piben - altså dens hoved - havde en lille opadvendt skål, hvori man indsatte en sammenrullet kugle af tobak og antændte denne. I stedet for at holde piben med fingrene, var det mest almindeligt at lade den hvile i hånden, hvilket netop var muligt grundet designet længden, der tillod piben at balancere i et løst greb. Når man var færdig med at ryge, vendte man piben på hovedet og bankede tobaksasken ud fra hovedet, så dette kunne blive rengjort. Både mænd og kvinder røg, og selvom det var mest udbredt i de højere kredse, så blev rygning også almindeligt blandt almindelige borgere, prostituerede og kriminelle, der havde tendens til at benytte en type kiseru kendt som kenka kiseru, der var kendetegnet ved at være dobbelt så lang i forhold til en alminelig kiseru. Disse kunne tilsyneladende også anvendes som våben eller til selvforsvar.
Selvom kiseru endnu benyttes af nogle piberygere, så gik brugen dog af mode i slutningen af 1800-tallet, hvor Japan blev introduceret for cigaretter, ligesom almindelige tobakspiber blev mere udbredt - blandt andet fordi man kan holde disse i munden, hvilket ikke altid er muligt med en kiseru grundet længden og i nogle tilfælde vægten.