Onmyoji var rådgivere ved det japanske hof, hvor de specialiserede sig i astrologi, beskyttelsesritualer og kalenderregning baseret på læren kaldet onmyodo, der var inspireret af den kinesiske filosofi om yin og yang med særlig vægt på konceptet om de fem faser bestående af ild, jord, metal, vand og træ, der er de sammenspillende energiprincipper, som styrer naturens orden og menneskets skæbne. Onmyodo opstod derfor i Japan under påvirkning fra Kina i løbet af 600-tallet, hvor man i samme periode tog buddhismen og dens forestillinger til sig. Buddhismen er dog en religion, der også i Japan blev udbredt som en ny trosretning i samfundet, mens onmyodo opstod ud fra traditionelle kinesiske naturfilosofier, som man valgte at tage til sig ved hoffet, så dette kunne modtage vejledning med udgangspunkt i universets kosmiske balance for at harmonere med denne frem for at bryde den.
Således opstod titlen som onmyoji, hvilket altså var personer, som var uddannet i onmyodo, så de kunne rådgive ud fra de grundlæggende principper ved at studere den kinesiske kalender, astrologi og astronomi. Titlen gik som regel i arv fra far til søn, og der opstod således slægter af onmyoji, som besad stor prestige grundet deres tilknytning til hoffet, hvor de eksempelvis rådgav kejseren i valg af datoer, hvor det var mest oplagt at afholde ceremonier, foretage rejser, føre krig osv. - så dette kunne foregå i overensstemmelse med yin og yang og princippet om de fem faser, så der ikke opstod disharmoni i universets orden. Dette var dog alligevel ikke udelukket, for en onmyojis råd var trods alt kun vejledende, for at foretage handlinger vil altid føre til en form for konsekvens. En onmyojis opgave var derfor at påbestemme, hvornår denne ville være så ubetydelig som muligt. Ulykkelige hændelser såsom sygdom og død blev derfor koblet til skæbnen som en naturlig reaktion, der skulle bevare den kosmiske balance.
Via sit dybe kendskab til astrologi kunne en onmyoji også udføre prognoser - altså forudsige gode eller dårlige hændelser, som ville finde sted i en bestemt periode. Han kunne nødvendigvis ikke definere, hvilken hændelse der var tale om, blot at han ud fra stjernerne kunne læse, at noget positivt eller negativt lå forude. Bestemte hændelser kunne også tolkes som gode eller dårlige tegn, som en onmyoji vurderede betydningen af, og han kunne således rådgive om, hvorvidt universet forsat var i balance eller ej. Men en onmyoji stod dog ikke kun for rådgivning men også ritualer, der havde til formål at beskytte folk eller steder - eksempelvis fra død, sygdom og naturkatastrofer. Til dette anvendte man remser og håndfagter, mens det var almindeligt at udforme et pentagram i en cirkel, som skulle symbolisere de fem faser. Man benyttede sig desuden af lykkeamuletter i form af talismaner, som blev pålagt en beskyttende kraft, hvilket eksempelvis kunne gøres ved at påtegne et pentagram eller skrive hellige tegn. Typisk var der derfor tale om papirsedler kaldet ofuda, som blev påsat genstande eller bygninger for at holde onde kræfter borte. Herudover havde en onmyoji også åndelige hjælpere kaldet shikigami, som han kunne påkalde, så de kunne yde ham spirituel støtte og påføre et sted positiv energi som en kontrast til den negative.
Grundlæggende set kan man sige, at en onmyojis evner udelukkende var baseret på teori, og at deres opgave sådan set var unødvendig, da deres lærdom baserede sig på filosofier og overtro. De var ikke desto mindre nogle af de mest magtfulde personer, der har eksisteret i Japans historie, fordi de var i direkte kontakt med den japanske kejser, som foretog beslutninger baseret på deres vejledning. Som regel var der tale om et helt råd kaldet onmyoryo, hvor der dog var højt rangerede individer, som var anerkendte for deres ekspertise og erfaring. En onmyoji havde dog også til opgave at videreføre sin viden, så mens lærlinge studerede, blev de også undervist.
Som onmyoji levede man generelt en lukrativ tilværelse, hvor man ikke havde noget at bekymre sig om, for man blev trods alt ikke straffet for at have givet dårlig vejledning, da man blot kunne begrunde det med, at man ikke kunne ændre på universets orden. Da den japanske kejser mistede den politiske magt i forbindelse med etableringen af shogunater, blev brugen af onmyoji også mere og mere unødvendig, og deres rolle blev således mere symbolsk og de fik langt mindre indflydelse, indtil embedet som onmyoji til sidst blev afskaffet i slutningen af 1800-tallet, hvor den japanske kejser igen fik overdraget den politiske magt, men herfra blev rådgivet af embedsfolk. Herfra fulgte også en modernisering af Japan, hvilket blandt andet indebar, at man afskaffede lunisolarkalenderen for i stedet at gøre brug af den gregorianske kalender. Dette havde overordnet set den konsekvens, at onmyodo blev langt mindre relevant og således mistede sin betydning og værdi i Japan, hvor onmyodo dog stadig praktiseres.
Onmyodo er nok mest kendt for at optræde i populærkulturelle medier, hvilket har været med til at danne en nærmest mytisk forestilling om læren, da denne ofte optræder med opdigtede elementer med fokus på det overnaturlige aspekt. I virkeligheden var dette altså kun et beskedent område inden for en onmyojis opgaver, men fordi at en onmyoji netop praktiserede overtro, så har man også valgt at tillægge dem overnaturlige evner, selvom de sådan set ikke gjorde meget andet end at teoretisere ud fra den viden, de havde opbygget gennem deres studier af kinesiske filosofier.