Takenoko-zoku

Takenoko-zoku er betegnelse for en subkultur, der var aktiv i slutningen af 1900-tallet, hvor det blev populært blandt unge i Tokyo at forsamle sig i Harajuku-bydelen, hvor de hang ud og hyggede sig ved at danse. Dette førte til dannelsen af grupperinger - eller såkaldte trupper, som begyndte at optræde for offentligheden, og disse var blandt andet kendetegnet ved deres ofte farverige påklædning, så de skilte sig ud blandt skolebørn skoleuniformer og arbejdere i jakkesæt, og de blev dermed også et af datidens mest populære eksempler på ungdomskultur, hvor man forsøgte at bryde med de traditionelle værdier ved at udtrykke sin personlighed i fællesskab med ligesindede.

Eftersom der fandtes forskellige trupper, så foregik deres optrædener også på forskellig vis, men de var generelt kendetegnet ved at danse til diskomusik, der blev spillet fra kassettebånd i medbragte ghettoblastere, som blev placeret på gaderne, som de unge simpelthen indtog ved at forsamle sig, når der hver uge var bilfri søndag. Særligt området omkring Yoyogi park var populært, og Takenoko-zoku var i høj grad medvirkende til, at Harajuku blev kendt for sin gademode, fordi at området tiltrak så mange unge med et unikt udseende. Stedet var dog allerede populært blandt en anden subkultur kaldet Roller-zoku, der var inspireret af den amerikanske rockkultur, og dette var derfor dansere, som optrådte til lyden af rockmusik, mens de oftest var iført denim og læder. Det var tilsyneladende tilstedeværet af Roller-zoku, der tiltrak Takenoko-zoku, hvorved Harajuku blev kendt som en kulturel oase i hovedstaden.

Takenoko-zoku havde sin storhedstid i 1980'erne, og selvom man ikke er helt sikker på, hvornår fænomenet opstod, så formoder man, at det begyndte i 1978, hvor en gruppe unge købte kostumer fra en butik kendt som Boutique Takenoko, som derfor har lagt navn til ungdomskulturen, som inden længe blev udbredt blandt de unge i den japanske hovedstad. Grundet deres uortodokse påklædning kunne de nemlig ikke blive lukket ind på byens diskoteker, så de endte med at forsamle sig i Harajuku, hvor de begyndte at lytte til musik og danse i det offentlige rum, så de dermed blev et lokalt fænomen, som flere med tiden valgte at tage del i, så der til sidst var snesevis af trupper, som begyndte at optræde på alle ugens dage, så der opstod trafikpropper, når dette tiltrak tusindvis af tilskuere.

Det menes, at der på et tidspunkt var omkring 2000 japanere, som dyrkede Takenoko-zoku, og hver trup havde sin helt egen stil og indøvede koreografi, så de kunne skille sig ud fra andre. Generelt var de dog inspireret af arabisk eller asiatisk kultur, så de kunne skille sig ud fra Roller-zoku, så deres påklædning var ikke kun farverig men også mere løs og funklende. Efterhånden som medlemmerne blev ældre, døde kulturen dog ud i slutningen af 1990'erne, og da de bilfrie søndage blev afskaffet i Harajuku i 1998, var Takenoko-zoku stort set forsvundet fra gadebilledet. Dog findes der stadig folk, som dyrker kulturen, som dermed fortsat er blevet bevaret som en subkultur, og denne var desuden udgangspunkt for både stilarter og modediller, som prægede Japan både før og efter årtusindeskiftet.

Total Page Visits: 11 - Today Page Visits: 4