Prostitution er et af verdens ældste hverv - også i Japan, hvor kvinder historisk set har haft lav status i samfundet, hvor de i århundreder har været underlagt mandlig dominans - både privat og i offentligheden. Kvinder blev eksempelvis stillet til rådighed som betaling af familier eller ægtemænd, hvis de skyldte penge, og da den japanske sexindustri blev grundlagt med etableringen af bordeller, kunne man tilmed sælge sine døtre eller kærester til disse, hvorved kvinderne indgik en kontrakt og blev ansat som prostituerede. Kvinder i nød kunne ligeledes sikre sig selv kost og logi ved at blive ansat som prostituerede, men med en kontrakt blev man bundet til et bestemt bordel i en årrække, og denne kostede penge at ophæve, hvilket en mandlig kunde eventuelt kunne betale for, hvis han blev så betaget af en prostitueret, at han besluttede sig for at købe hende fri - muligvis med det formål at gifte sig med hende. Selvom kontrakter udløb efter nogle år, så var kvinder normalt bundet til et bordel i det meste af deres liv, fordi de ikke havde andre muligheder for at forsørge sig selv, men jo ældre de blev, desto mindre tiltrækkende blev de også for kunderne, så når de kom op i alderen, blev deres kontrakt automatisk ophævet, og de blev sat fri, så der kunne blive plads til yngre kvinder.
Myndighederne havde ingen kontrol over prostitution i Japan før i begyndelsen af 1600-tallet, hvor Tokugawa-shogunatet besluttede sig for at forbyde bordeller uden licens, hvilket blev gjort ved at omdanne byområder til såkaldte glædeskvarterer kendt som yukaku, hvor bordeller kunne blive samlet, så man fik et overblik over og dermed orden på sexindustrien. Mens nogle bordeller således blev flyttet, blev andre derimod nyetableret. Prostitution blev nu også beskattet og nøje overvåget af staten, og der blev herfra tale om en decideret forretning, idet bordeller måtte konkurrere med hinanden om at trække kunder til. Dette blev blandt andet gjort med brug af blikfang, idet prostituerede blev placeret bag et gitter, så man fra gaden kunne se, om der var en vare, som passede til ens smag, og så kunne man nemt og hurtigt udvælge den kvinde, som man havde lyst til. Kvinder fortsatte imidlertid med at sælge deres krop på gaden af nød, mens bordeller uden licens fortsatte med at operere i det skjulte, idet yukaku kun eksisterede i de større byer, så i landområder var det eksempelvis ikke unormalt, at der fandtes hemmelige bordeller.
Prostituerede kvinder var kendt som yujo og var opdelt i klasser, og de højest rangerede var eksempelvis oiran, der var belærte inden for etikette og underholdning, så de altså ikke kun dyrkede sex med mænd, men også holdt dem med selskab og opvartede dem. Bordeller blev af den grund et slags frirum for mænd, hvor de kunne komme og nyde opmærksomheden fra enten en eller flere kvinder, og prostituerede blev således forløberen til geishaer, der netop fungerede som en værtinde for et mandligt selskab, men i modsætning til prostituerede, så dyrkede en geisha ikke sex med sine kunder. Det var desuden ikke kun kvinder, der solgte deres krop, idet mænd også kunne arbejde som prostituerede med både kvindelige og mandlige kunder.
Den japanske sexindustri blev mål for mange restriktioner, der havde til formål at begrænse antallet af bordeller og prostituerede, men sex er et menneskeligt behov, så Tokugawa-shogunatet kom aldrig sexhandlen til livs, idet den fortsatte med at eksistere helt frem til shogunatets fald i slutningen af 1800-tallet, hvor man atter forsøgte at regulere sexindustrien ved eksempelvis at begrænse antallet af bordeller. Efter Anden Verdenskrig blev Japan så okkuperet af USA, hvilket i 1946 førte til, at bordeller atter blev underlagt myndighedernes kontrol, da deres beliggenhed herfra blev forbeholdt bestemte distrikter kaldet akasen. Nogle bordeller valgte imidlertid at fortsætte med deres forretning uden for disse zoner, hvor de udgav sig for at være alt fra caféer til værtshuse, hvor kunder i hemmelighed kunne modtage seksuelle ydelser, og disse steder var i stedet kendt som aosen.
Formålet med at regulere sexindustrien i Japan var, at den simpelthen skulle forbydes, hvilket den blev i 1958, da det via lov blev forbudt at sælge sex. I loven er dette dog beskrevet som "samleje med en uspecificeret person mod betaling", hvilket er en definition, der siden har gjort det muligt at sælge seksuelle ydelser uden at bryde loven. Kropslig kontakt eller oralsex bliver for eksempel ikke anset for at være et samleje, og det kan også diskuteres, hvorvidt analsex indgår i den kategori, så selv nu om dage eksisterer der prostitution i Japan og dermed også bordeller og forskellige typer af instanser, der tilbyder seksuelle ydelser mod betaling. I storbyerne er det også stadig almindeligt, at sexindustrien holder til i bestemte kvarterer, der nu om dage er kendt som fuzokugai - og flere af disse stammer da også fra enten akasen eller yukaku.