I løbet af et år blev 9 personer dræbt i byen Hamamatsu, hvor en seriemorder huserede ved at invadere bygninger, hvor han dræbte tilfældige mennesker med brug af en kniv. Det første drab fandt sted natten til den 18. august 1941, hvor en 20-årig geisha blev stukket ihjel i et geishahus, mens en anden kvinde blev såret under angrebet, og hun kunne således berette, at dette var blevet udført af en ung mand. Politiet kom dog ikke på sporet af ham, før han to dage senere slog til igen ved at invadere et andet geishahus, hvor han denne gang dræbte tre personer i skikkelse af en 16-årig pige, en 44-årig kvinde og en 62-årig mand. Måneden efter begik den ukendte gerningsmand så endnu et drab, da han den 27. september dræbte en 27-årig mand og sårede fem af hans familiemedlemmer i et privat hjem.
Da dette var under Anden Verdenskrig, så blev historier om forbrydelser ikke offentliggjort af myndighederne, og resten af landet havde derfor ingen anelse om, at en seriemorder var løs i Hamamatsu, hvor indbyggerne imidlertid var bekendt med dette og derfor levede i frygt, idet folk tilsyneladende blev slået ihjel uden nogen grund. Og eftersom det ikke lykkedes for politiet at komme på sporet af gerningsmanden, så kunne han året efter slå til igen og begå sin værste forbrydelse, da han den 30. august 1942 invaderede endnu et hjem og hér dræbte en 56-årig mand, hans 53-årige kone, deres 15-årige søn og ene datter på 19 år.
Da politiet blev opmærksom på en sag fra 1938, hvor to kvinder var blevet stukket ned i et geishahus den 22. august, mistænkte man, at der muligvis kunne være tale om den samme gerningsmand, og de blev derfor afhørt på ny, hvorved man fandt ud af, at personen ikke lod til at kunne tale, hvilket betød, at han sandsynligvis var døv. Og således kom man på sporet af den 18-årige Seisaku Nakamura, der altså kun havde været 14 år i 1938, mens han havde været 17 år under det første drab i 1941. Men det var om ikke andet ham, der stod bag alle disse uopklarede sager, idet den unge mand så sandelig var den berygtede seriemorder. Og så viste det sig endda, at ofrene inkluderede hans egen familie, hvilket var grunden til, at man i forvejen havde kendskab til ham.
Den 27-årige mand, der var blevet stukket ihjel i 1941, var nemlig Seisakus storebror, mens de sårede personer inkluderede hans forældre, som han boede hos sammen med sin bror og hans familie. Seisaku havde derfor i sinde at tage livet af dem alle, da han udgav sig for at være en hjemmerøver, der i løbet af natten stak dem ned, hvorefter Seisaku lagde sig til at sove på sit værelse, så han kunne spille rollen som en uskyldig pårørende. Han undgik derfor også at komme i politiet søgelys, men fordi han var døv, endte han alligevel med at blive udpeget som mistænkt og anholdt.
Seisaku Nakamura var faktisk en begavet ung mand, idet han var den bedste elev på døveskolen. Men han følte sig dog socialt udstødt på grund af sit handikap og blev ikke behandlet godt af sin familie, så han nød at tage i biografen for at fordybe sig i filmuniverser, hvor han især var glad for samurai-film, hvor mænd dræbte andre med sværd. Og det var tilsyneladende denne fascination, der fik Seisaku Nakamura til at udtrykke sine frustrationer ved at dræbe tilfældige mennesker i lokalsamfundet, fordi han åbenbart var utilfreds over at føle sig udstødt i dette. Hans sidste ord var derfor også: "Når folk bliver undertrykt, er det uundgåeligt, at de vender sig mod ondskaben".
For sine forbrydelser blev Seisaku Nakamura nemlig dømt til døden, mens han blev henrettet som 20-årig i 1944. Med ni ofre er han blandt de værste seriemordere i Japan, men de to kvinder, som han overfaldt i 1938, bliver nu og da fejlagtigt inkluderet i listen over ofre, som nogle steder derfor er angivet som værende 11, hvilket altså ikke er korrekt. På internettet er der desuden en tendens til, at der benyttes billeder af seriemorderen Genzo Kurita i stedet for Seisaku Nakamura, hvilket kan skyldes, at der kun eksisterer ét billede af ham fra en gammel politirapport.