I slutningen af 1800-tallet blev der indført en national lovgivning i Japan, der forbød drab, hvilket også inkluderede børnedrab. Før da havde det ellers været udbredt blandt kvinder at tage livet af uønskede børn, og selvom loven nu gjorde dette ulovligt, så ændrede det ikke på, at mange børn stadig var uønskede - enten fordi deres forældre ikke havde råd til at tage sig af dem, eller fordi at enlige mødre ikke kunne overskue at stå alene med et barn, da dette var socialt stigmatiserende. Da det var ulovligt at få foretaget abort i Japan, blev det derfor udbredt at bortadoptere børn, af hvilken grund dette blev til en decideret forretning, hvor folk krævede penge for at tage uønskede børn til sig. Men det var dog ikke alle, der havde i sinde at opdrage dem, idet man i Japan oplevede talrige sager med såkaldte englemagere, hvilket er en betegnelse for folk, der bliver betalt for at tage vare på et eller flere børn, som de i stedet vælger at slå ihjel.
Den værste af disse sager, som man har kendskab til, udspillede sig i byen Aichi, der i dag er en del af Nagoya, hvor jordemoderen Shige Sakakura i 1898 begyndte at tilbyde nybagte mødre penge for deres uønskede børn med lovning om, at hun ville sørge for at finde et hjem til dem. Mod betaling af et engangsbeløb overdrog kvinderne derfor deres nyfødte spædbørn til Shige i troen på, at de ville få et bedre liv, men umiddelbart efter blev de dog alle dræbt, mens ligene blev skilt af vejen ved enten at blive gravet ned eller efterladt i naturen.
Med tiden hvervede Shige sig to medsammensvorne i skikkelse af Tsuta Oki og Naka Ikai, og sammen tog de tre kvinder livet af talrige børn, hvilket de formåede at skjule, idet de flyttede deres såkaldte klinik, hver gang de havde slået et bestemt antal børn ihjel, så politiet dermed ikke kom på sporet af dem. De havde særligt travlt under den russisk-japanske krig fra 1904 til 1905, hvor mange japanske mænd blev dræbt, så enker ikke længere kunne tage vare på deres spædbørn, som de derfor overdrog til de tre kvinder - uvidende om, at de dermed sendte dem i døden.
Myndighederne fik dog endelig kendskab til den ulovlige praksis, da en geisha i 1913 opsøgte Shige, fordi hun gerne ville se sit barn. Da dette ikke var muligt, gik geishaen til politiet, der således kunne konstatere, at barnet var forsvundet. Og det samme var alle andre børn, som Shige gennem tiden havde fået overdraget. Men da dette var foregået i det skjulte, havde man ikke kendskab til, hvor mange det drejede sig om. Ud fra efterforskningen kunne man blot konstatere, at det muligvis var over 200 spædbørn, der i løbet af 15 år var blevet dræbt af Shige, Tsuta og Naka, hvilket i så fald vil gøre dem til de værste seriemordere i Japans historie.
Drab på spædørn bliver dog sjældent inkluderet i sager om seriemordere, og da englemageri var et udbredt fænomen, har sagen heller ikke fået meget omtale - hverken i datidens medier eller i japansk kriminalhistorie. Man erkendte imidlertid, at de tre kvinder havde stået bag en omfattende forbrydelse, så i 1914 blev de alle dømt til døden, mens de blev henrettet allerede året efter. Sagen førte desuden til et øget fokus på englemageri og var derfor medvirkende til opklaringen af lignende sager, men i ingen af disse har antallet af ofre altså været i nærheden af de 200 børn, som kan være blevet slået ihjel af Shige Sakakura, Tsuta Oki og Naka Ikai.