Gunji Kawamata var 29 år gammel, da han den 17. juni 1981 gik amok med en kniv på åben gade i Koto-distriktet i Tokyo. Hér angreb han uden varsel den 27-årige Rumiko Nagano, der var ude at gå med sine to små børn - 3-årige Motoko og 1-årige Hiroaki, der befandt sig i en klapvogn. Gunji stak dem alle tre med sin kniv, før han begav sig videre og angreb tre andre tilfældige kvinder på henholdsvis 33, 39 og 77 år. De to sidste kvinder overlevede angrebet, men den 33-årige Miyoko Nihonmatsu døde dog af sine kvæstelser, og det samme gjorde Rumiko og hendes to børn. Fire mennesker lå dermed døde på gaden i den japanske hovedstad, mens to andre var blevet såret, og Gunji Kawamata valgte herefter at tage en syvende kvinde som gidsel, da han overfaldt hende på gaden og truede hende med ind på en restaurant, hvor han holdt kniven for hendes strube, alt imens politi og medier begyndte at forsamle sig udenfor.
Der gik 7 timer, før den utilregnelige mand tog øjnene fra sit gidsel, der i det samme så sit snit til at flygte, og straks som politiet så, at hun forlod restauranten, skyndte de sig at infiltrere denne, hvor Gunji Kawamata blev overmandet og arresteret. Han blev herefter manet til ro af lægepersonale og ført ud på gaden, hvor pressefolkene sørgede for at forevige hans anholdelse gennem billeder, der kunne vise, at manden kun var iført en trøje samt hvide underbukser og knæstrømper. Han havde samtidig fået bind for munden, fordi han talte i vildelser, hvilket allerede på det tidspunkt gav politiet en mistanke om, at han var påvirket af et eller andet. Vidner kunne desuden berette, at Gunji ikke havde haft underbukser på under knivangrebet, hvilket tydede på, at underbukserne tilhørte en politimand, som valgte at give ham dem på, så hans ædlere dele kunne være tildækket, da han blev ført ud på gaden.
Det viste sig da også, at Gunji var misbruger, hvilket tidligere havde ført til anholdelser, og han var faktisk blevet løsladt fra fængslet blot to måneder, før han gik amok og dræbte fire uskyldige mennesker. Selvom dette i mange tilfælde ville føre til en dødsdom i Japan, så slap Gunji Kawamata dog med livsvarigt fængsel grundet hans sindstilstand, idet man formodede, at han var påvirket i gerningsøjeblikket, og billedet af ham i underbukser blev således et ikonisk skræmmebillede af, hvor langt ude en person kan komme, når vedkommende begynder at tage stoffer. Gunji Kawamata led dog også af vrangforestillinger, og han påstod eksempelvis, at han kunne høre radiobølger, hvilket kunne tyde på, at han generelt bare var psykisk syg.
Denne sag er derfor blevet et notorisk eksempel på, hvordan man i Japan begyndte at tage psykiske sygdomme og behandlingen af disse seriøst, fordi man i denne periode begyndte at opleve flere dødelige angreb på tilfældige mennesker, hvor knivangrebet i Koto blev et vendepunkt, fordi at dette fandt sted i hovedstaden, hvor ofrene inkluderede små børn, hvilket skabte både forargelse og frygt. Man erkendte dermed, at folks mentale problemer kunne risikere at få konsekvenser for andre end dem selv, og i lignende sager begyndte man i højere grad at forholde sig til psykiske sygdomme som en formildende omstændighed, der eksempelvis gjorde folk uegnede til at modtage dødsstraf, så de ofte slap med livsvarigt fængsel.