Om aftenen den 21. juli 2013 blev brandvæsnet kaldt ud til en brand i to forskellige huse i landsbyen Mitake i Yamaguchi-præfekturet, hvor der dengang boede 12 indbyggere, hvoraf langt de fleste var ældre mennesker over 70. Tre af disse blev dog fundet døde i deres udbrændte hjem, der befandt sig 50 meter fra hinanden, men efterforskningen skulle imidlertid vise, at de alle var blevet dræbt, før brandene startede, og at disse desuden var blevet påsat - muligvis i et forsøg på at skjule den omfattende forbrydelse.
Da man dagen efter begyndte at forhøre sig i landsbyen, blev yderligere to beboere fundet dræbt i to andre hjem, så antallet af ofre altså nåede op på fem i skikkelse af tre kvinder og to mænd i alderen 71 til 80 år, mens en sjette beboer ved navn Kosei Homi på 63 år var forsvundet fra landsbyen. Og eftersom hans lig ikke var at finde nogen steder, gik politiet ud fra, at han måtte være gerningsmanden - primært fordi, der på hans hus hang et haiku-digt, der lød noget i retning af "landsbyboeren, der sætter ild og glæder sig over røgen", hvilket blev tolket som en indirekte tilståelse af, at de to brande var hans værk, hvilket har ført til, at han siden er blevet kendt som haiku-morderen. En menneskejagt gik derfor i gang, og efter fem dage på flugt blev Kosei Homi omsider fundet i bjergene kun iført undertøj. Han valgte at tilstå drabene på sine fem naboer, og ikke nok med at forbrydelsen vakte opsigt, så gjorde hans motiv det også.
Kosei Homi var oprindeligt flyttet til Mitake i 1994 for at passe sine aldrende forældre, men han blev hurtigt træt af det isolerede landsbysamfund og foreslog derfor de andre beboere, at de sammen skulle forsøge at modernisere det. Det ville de ældre mennesker dog ikke, og de valgte derfor at udstøde Kosei fra fællesskabet, hvorved han kom til at bo i byen uden at være i social kontakt med sine naboer, der både bagtalte ham og ikke ville have noget med ham at gøre, fordi han blev betragtet som en trussel mod freden i området. Denne form for kollektiv afstandstagen blev til sidst for meget for Kosei, der i 2011 kontaktede politiet, som dog intet kunne stille op. Så Kosei valgte derfor at tage sagen i egen hånd, da han om aftenen den 21. juli 2013 invaderede i alt fire hjem, hvor han gik til angreb på fem af sine naboer ved at smadre deres kranier med et stykke brænde, mens de lå og sov. Dette var således han måde at få afløb for sine frustrationer og samtidig straffe sine naboer for at have drevet ham ud i ensomhed og social isolation.
Sagen skabte forargelse i Japan - både på grund af dens brutale karakter, men også grundet den forudgående konflikt, der endte med at sætte fokus på et udbredt samfundsproblem i Japan, hvor social udstødelse er en hyppigt anvendt sanktion i miljøer præget af sociale normer, der bestemmer om man er en del af fællesskabet eller ej. Eftersom det var ældre mennesker, der boede i Mitake, blev disse gjort til et bevis på, at der er tale om gammeldags overbevisninger, som stadig er en del af det japanske samfund og derfor er med til at sprede ufred i dette - blandt andet i form af mobning på skoler og arbejdspladser. Dette endte altså med at halvere indbyggertallet i Mitake, og selvom man erkendte, at det var naboernes opførsel, der havde drevet Kosei Homi til et psykisk sammenbrud, så blev han alligevel dømt til døden, idet der trods alt var tale om et overlagt massemord.
Noget andet, der fik stor medieopmærksomhed, var Kosei Homis elskede hund, Olive, som han havde efterladt i sit hjem, da han flygtede fra dette. Olive blev hentet af myndighederne og ventede trofast på, at dens ejer skulle vende tilbage, men underligt nok faldt den død om af et slagstilfælde på samme tid, som Kosei blev anholdt.