Issei Sagawa blev født i Kobe i 1949 længe før terminen, så han derfor var meget lille, da han kom til verden. Dette påvirkede tilsyneladende hans vækst, idet han som voksen aldrig blev højere end 158 cm. Allerede som barn begyndte Issei at fantasere om kannibalisme, efter at hans onkel havde fortalt ham en historie om en heks, som fangede og spiste et barn ved at koge det i en gryde. Da han blev ung, udviklede dette sig til en seksuel appetit efter Vestlige kvinder, så da han var 23, forsøgte han for første gang at give efter for sine tabubelagte lyster ved at bryde ind hos en kvindelig tysk udvekslingsstuderende i Tokyo med det formål at skære et stykke af hendes kød af, så han omsider kunne få udlevet sin fantasi om at smage menneskekød.
Den 24-årige kvinde lå nøgen og sov, da Issei i al ubemærkethed fik listet sig ind på hendes soveværelse, men hun vågnede dog op og skreg efter hjælp, før han kunne fuldføre sin plan, og han blev efterfølgende anholdt af politiet og sigtet for forsøg på voldtægt, idet ingen havde kendskab til hans egentlige intentioner på daværende tidspunkt. Dog blev sagen imod ham droppet, da der blev indgået forlig med kvinden, som modtog økonomisk erstatning fra Isseis far til gengæld for, at hun trak sin anmeldelse tilbage. Men dermed fik Issei Sagawa lov at gå fri, hvilket desværre ville ende med at få fatale konsekvenser, eftersom han jo fortsat besad de kannibalistiske lyster, som kun kunne realiseres ved at gøre skade på et andet menneske.
Da Issei i 1976 færdiggjorde sin universitetsuddannelse, besluttede han sig for at fortsætte sine studier ved at tage en ph.d. i litteratur, hvilket dog kom til at foregå ved Sorbonne Universitet i Paris, hvor han derfor rejste til på sin 28 års fødselsdag året efter. Og hér var han jo omgivet af Vestlige kvinder, så hans kannibalistiske lyster derfor blev styrket i en sådan grad, at han hver dag fantaserede om at dræbe en kvinde, så han kunne indtage hendes kød. Han investerede derfor i en riffel og bragte jævnligt prostituerede hjem til sin lille lejlighed med det formål at skyde dem, men det at tage livet af et andet menneske var ikke noget, han havde lyst til, så han kunne aldrig få sig selv til det, selvom det var den eneste måde, han kunne få stillet sin sult efter menneskekød.
Først i en alder af 32 valgte Issei Sagawa så endelig at føre sine fantasier ud i livet, da han den 11. juni 1981 inviterede sin medstuderende, hollænderen Renée Hartevelt, med hjem under påskud af at han havde brug for at få oversat nogle digte. Issei havde på forhånd etableret et venskab med den 25-årige kvinde, som han alligevel planlagde at dræbe og spise, fordi han syntes at hun var smuk, og han mente, at han ved at indtage hendes kød kunne absorbere hendes energi og dermed komme i besiddelse af de samme fysiske egenskaber som hende. Han var derfor beredt på at bryde den moralske grænse og slå Renée ihjel, hvilket blev gjort, da hun intetanende var i gang med at læse et digt op hjemme hos Issei, hvor han i al ubemærkethed fandt riflen frem og skød hende i baghovedet, så hun faldt død om.
Issei besvimede umiddelbart efter, da det gik op for ham, hvad han havde gjort. Men det varede dog ikke længe, før han genvandt bevidstheden, og da han indså, at det omsider var lykkedes ham at dræbe et andet menneske, tøvede han ikke med at fuldbyrde sin plan, da han afklædte liget og begyndte at partere det, så han i de kommende dage kunne mætte sig med menneskekød, idet smagen var lige så euforisk, som han havde forestillet sig. Alt i alt var Issei derfor mærket af tilfredshed mere end skyldfølelse, men det varede dog ikke længe, før den døde krop begyndte at lugte, så allerede den 13. juni valgte han at skille sig af med resterne af liget ved at anbringe dette i to kufferter, som han bragte med sig til Boulogneskoven, hvor han forsøgte at bortskaffe dem ved at kaste dem i en sø.
Boulogneskoven er dog en bypark, hvor der var fyldt med mennesker, så ikke nok med, at det vakte opmærksomhed, da den lille japaner vandrede rundt med to store kufferter, så blev den ene af disse også fundet af nogle forbipasserende, som valgte at åbne den for øjnene af Issei Sagawa, der skyndte sig at flygte, da der omgående blev slået alarm. Vidner kunne imidlertid føre politiet på sporet af ham, så han derfor blev opsøgt og bragt til afhøring fire dage senere, hvor Issei Sagawa ikke blot tilstod drabet på den 25-årige hollænder - han erkendte samtidig, at dette var blevet begået, blot så han kunne spise hendes kød. Denne absurde påstand blev tilmed bekræftet ved, at der i hans hjem blev fundet en stor mængde menneskekød, som han endnu ikke havde nået at spise, ligesom man endda fandt billeddokumentation i form af filmoptagelser og fotografier af den fasevise partering af Renée Hartevelts lig.
Issei Sagawa blev ganske vist sigtet for mordet på Renée Hartevelt, men efter to år i politiets varetægt blev det endelig afgjort, at han var sindssyg og derfor ikke kunne dømmes for forbrydelsen. En dommer beordrede ham derfor sendt i forvaring i resten af sit liv, men grundet protester fra det franske folk blev han i stedet overdraget til Japan, hvor han blev indlagt på et hospital, inden de japanske myndigheder erklærede ham for rask og satte ham fri, eftersom han aldrig havde modtaget en dom for drabet på Renée Hartevelt, hvorved sagen var blevet afsluttet. Han kunne derfor ikke blive retsforfulgt i Japan, idet de franske myndigheder nægtede at udlevere sigtelser og bevismateriale, som kunne bruges i en retssag imod ham. Alt dette skyldtes tilsyneladende noget så banalt som en oversættelsesfejl, for da Issei blev afhørt i Frankrig, fortalte han, at han som 1-årig havde haft bughindebetændelse, hvilket hans tolk fejlagtigt oversatte til hjernehindebetændelse (bedre kendt som meningitis), hvorved man troede, at han i forbindelse med denne sygdom havde pådraget sig en hjerneskade, og at denne var årsagen til hans forbrydelse, fordi den trods alt var så usædvanlig, at man gik ud fra, at japaneren måtte fejle noget.
Præcis som man i Japan kunne konstatere, så var dette dog ikke tilfældet. Så selvom at Issei Sagawa ellers havde begået et drab og tilmed erkendte dette, så kunne man juridisk set ikke tilbageholde ham i hans hjemland, hvor han derfor blev en fri mand i 1986. Han blev efterfølgende en kendt personlighed i Japan, idet han optrådte i medierne, hvor han åbent fortalte om sin forbrydelse eller optrådte som gæstevært i diverse programmer, hvilket han desuden blev betalt for, så han på den måde kunne ernære sig gennem sin kriminelle fortid og status som kannibal, hvilket han derfor også blev kendt som. Issei arbejdede sågar som madanmelder og udgav også en række bøger - heriblandt en selvbiografi, hvor han endda offentliggjorde sine private billeder af Renée Hartevelts lig, hvilket han kunne tilladde sig, fordi hun som offer ikke var underlagt rettigheder i Japan. Men i slutningen af 1990'erne begyndte det dog at gå ned ad bakke for Issei, der fik sværere og sværere ved at skaffe stillinger, og i 2013 blev han så ramt af et slagtilfælde, som lammede hans krop, så han blev sengeliggende og herfra havde brug for hjælp døgnet rundt, indtil han i 2022 i døde en alder af 73 år.