D
Den 20. marts 1981 tjekkede en mand og en kvinde ind på et såkaldt Love Hotel i Kabukicho-distriktet i Shinjuku i Tokyo. Næste morgen valgte manden at forlade hotellet alene omkring klokken 7, mens kvinden forblev på værelset. Klokken 10 skulle der dog være tjekket ud fra dette, men da dette ikke skete til tiden, valgte personalet at foretage et opkald til værelset for at minde den kvindelige gæst om, at tiden var inde til at tjekke ud. Der blev ikke svaret, så man valgte i stedet at begive sig op til værelset og banke på. Og da der heller ikke blev åbnet op, så man sig derfor nødsaget til at låse døren op, så man kunne få bekræftet, om kvinden i det hele taget stadig befandt sig på værelset, hvilket hun skam gjorde. Men hun var dog ikke længere i live, idet hun var blevet kvalt ihjel - tilsyneladende af den mand, som hun var tjekket ind sammen med.
Politiet kunne dog ikke opspore manden, fordi det på et Love Hotel ikke var nødvendigt at fremvise ID under indtjekningen. Kunder var således anonyme, så man anede hverken, hvem den mandlige eller kvindelige gæst var. På værelset fandt man dog et visitkort tilhørende kvinden, der identificerede hende som en 33-årig hostess, hvilket er en betegnelse for kvinder, der arbejder på barer og lignende steder, hvor de bliver betalt for at servicere mænd og holde dem med selskab. I visse tilfælde foregår dette også uden for de beværtninger, hvor kvinderne er ansat, så de kan tjene ekstra penge på at hænge ud med mænd i privaten eller sågar dyrke sex med dem. I Japan er prostitution imidlertid forbudt, men der eksisterer også en gråzone i lovgivningen, da man sådan set kan argumentere for, at en hostess ikke er en prostitueret, eftersom hun knytter et forhold til den mand, som hun eventuelt beslutter sig for at dyrke sex med mod betaling.
Navn såvel som alder på visitkortet viste sig at være falskt, eftersom der i virkeligheden var tale om en 45-årig kvinde ved navn Keiko, som ganske vist var ansat som hostess på en bar i Shinjuku. Politiet formodede derfor, at hun var tjekket ind på et Love Hotel med sin morder, fordi hun var blevet betalt for at dyrke sex med ham. Og allerede en måned senere skete så et nyt drab, da man den 25. april fandt endnu en kvinde, som var blevet kvalt på et Love Hotel i Kabukicho-distriktet. Denne gang kunne man bare ikke finde ud af, hvem kvinden var, fordi gerningsmanden havde medbragt de fleste af hendes ejendele, men noget kunne tyde på, at hun også var prostitueret, eftersom der ikke var nogen, der meldte hende savnet eller sågar reagerede på efterlysninger.
To kvinder var dermed blevet dræbt på to forskellige Love Hotels i Kabukicho med en måneds mellemrum. Var dette blot et tilfælde, eller stod man i stedet med en dobbeltmorder, som efter alt at dømme måtte bo eller arbejde i lige netop denne bydel? Drab på prostituerede var ikke ligefrem en sjældenhed i Japan på dette tidspunkt, og Shinjuku var dengang hovedstadens brændpunkt for kriminalitet, så politiet gjorde kort sagt ikke meget ud af at efterforske dem. Men den 14. juni blev en tredje kvinde så fundet død på et helt tredje Love Hotel i Kabikucho, og noget tydede dermed på, at man havde at gøre med en seriemorder, der dræbte sine ofre på Love Hotels.
Det tredje offer var en kun 17 årige pige, der ellers var forlovet, men alligevel var hun altså taget til en Love Hotel med en anden mand, så politiet mistænkte også hende for at være prositueret. Dog havde hun drukket kaffe før sin død, så hun kunne også sagtens have kendt sin morder, for hun havde oprindeligt sagt farvel til sin kæreste to timer, før hun tjekkede ind på et Love Hotel, med beskeden om, at hun ville tage hjem. Alligevel endte hun altså i Shinjuku, hvor hun kan have mødtes med nogen efter aftale. Man kunne bare ikke finde ud af hvem, for personalet på alle tre Love Hotels kunne kun give sparsomme informationer om de mænd, som ofrene var tjekket ind sammen med. De blev dog alle beskrevet som unge, mens de to sidste havde været iført jakkesæt. I alle tre kvinder fandt man imidlertid spor af amfetamin, men politiet antog dem ikke for at være misbrugere, så dette havde de åbenbart fået af deres morder, som muligvis kunne være den samme mand.
Der var bare ikke nok spor i nogen af sagerne, eller også gad politiet ikke give sig tid til dem, for efter at have været uopklarede i 15 år blev alle tre sager forældet i 2006, uden at man fik svar på, hvorvidt en seriemorder havde huseret i Kabukicho-distriktet eller ej.
.