Klokken 4 om morgenen den 26. november 1930 blev den nordlige del af Izu-halvøen i Shizuoka-præfekturet ramt af et jordskælv, som havde en styrke på 6,9 på momentmagnitudeskalaen. Der var tale om et indlandsjordskælv, hvis epicenter befandt sig 19 kilometer under jordens overflade, hvilket resulterede i store ødelæggelser umiddelbart over og omkring dette, hvor over 2000 huse styrtede sammen, og fordi de fleste folk på dette tidspunkt lå og sov, så var der mange der blev fanget i ruinerne, hvor nogen også endte med at blive mast ihjel. I alt kostede jordskælvet 272 mennesker livet, hvoraf majoriteten af disse omkom i sammenstyrtede bygninger - heraf i nogen, som blev begravet i de mange jordskred, som blev udløst af rystelserne. Enkelte omkom imidlertid også i oversvømmelser, som opstod som følge af jordskred, som fik floder til at løbe over deres breder.
Jordskælvet den 26. november fungerede som en eskalering på en række mindre jordskælv, som havde ramt Izu-halvøen i løbet af året og helt frem til dagen før det ødelæggelse jordskælv. Hér havde man også observeret det sjældent fænomen kaldet jordskælvlys, som menes at være elektriske ladninger, der udløses fra jorden umiddelbart før et jordskælv, og som bliver synlige for det blotte øje. Kitaizu-jordskælvet i 1930 er dog mest kendt for at have resulteret i synlige forskydninger på mere end 2 meter i jordlaget, hvilket man den dag i dag stadig kan finde spor efter.