Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev to keramikvaser solgt gennem direktøren for den japanske keramikforening for henholdsvis 50.000 og 70.000 yen. Disse vaser havde nemlig inskriptioner, som antydede, at de var blevet fremstillet under Einin-perioden, der gik fra 1293 til 1298, hvor de var blevet doneret til en helligdom. Vaserne blev derfor kendt som Einin-vaserne, og selvom de tilsyneladende var flere hundrede år gamle, så var de begge i yderst god stand. Begge vaser blev i 1950 udstillet side om side, men herefter blev den ene solgt, og da man ikke længere kunne opspore den, blev det besluttet, at den anden vase skulle gøres bevaringsværdi, så man undgik at denne også gik tabt, hvilket blev gjort ved at give den status som kulturskat i 1959.
Umiddelbart herefter opstod der dog spekulationer om, at vasen var en forfalskning, og at der i virkeligheden var tale om et moderne værk skabt af den anerkendte keramiker Tokuro Kato, idet han havde indleveret begge vaser til direktøren for den japanske keramikforening med påstanden om, at disse var blevet fundet under en udgravning. Den første vase blev overdraget i 1943, mens den anden vase blev overdraget i 1946. Tokuro Kato selv havde sågar udbredt kendskabet til vaserne ved at udgive beskrivelser af disse, og da medierne gik ind i sagen, valgte Katos søn da også at stå frem og tilstå, at han havde hjulpet sin far med at fremstille vaserne i 1930'erne.
Dette blev begyndelsen på en større skandale, da det dermed blev afsløret, at en keramiker havde formået at snyde både historikere og keramikeksperter ved at få et moderne værk gjort til kulturskat, fordi at alle troede, at der var tale om en artefakt blot på grund af inskriptionen. Einin-vasen fik derfor fjernet denne titel sammen med to andre keramikværker, da man under en analyse af Japans kulturskatte fandt ud af, at disse også viste sig at stamme fra moderne tid. Andre blev ligeledes mistænkt for at være moderne forfalskninger, hvilket dog ikke kunne bevises, og de fik derfor lov til at beholde deres status. Der var dog ingen konsekvenser for Tokuro Kato, som blot havde opfundet en historie, som andre valgte at tro på, og da han dermed var blevet et kendt navn i hele Japan, blev hans værker faktisk mere populære.
Efter at det var blevet afsløret, at den ene vase var en forfalskning, dukkede den anden vase op i 1966, hvor den blev solgt til en anonym køber på en auktion, hvorefter den igen forsvandt. Senere stod køberen dog frem og påstod, at han havde destrueret vasen, mens den vase, der tidligere havde status som kulturskat, fortsat eksisterer som en kunstgenstand med en yderst usædvanlig historie.