I 1971 blev oprørsgruppen Rengo Sekigun dannet af venstreradikale aktivister, men gruppen fik imidlertid udslettet sig selv efter kun et halvt år efter sin grundlæggelse, da 12 medlemmer mistede livet under en militærtræning i Japan, hvor de overlevende medlemmer blev anholdt. Det var imidlertid lykkedes for andre at slå sig ned i udlandet, hvor den 25-årige Fusako Shigenobu fik tilegnet sig flere loyale følgere, hvilket førte til grundlæggelsen af Japans Røde Hær, der i 1970'erne stod bag flere terrorhandlinger, hvoraf den blodigste af disse var en massakre i Lod Lufthavn uden for Tel Aviv i Israel.
Denne fandt sted den 30. maj 1972, hvor tre mandlige medlemmer af Japans Røde Hær blev sendt til Lod Lufthavn for at begå et terrorangreb på vegne af Folkefronten til Palæstinas befrielse, som havde rekrutteret dem til at kæmpe på deres side i konflikten mellem Israel og Palæstina, selvom japanerne som sådan ingen personlig interesse havde i denne. Men eftersom de delte revolutionære ideologier med mange mellemøstlige oprørsgrupper, så var det også i Mellemøsten, flere medlemmer af Japans Røde Hær befandt sig for at modtage kamptræning. De var derfor også nemme at anvende som brikker i konflikter, de slet ikke var en del af, for det var først og fremmest et strategisk valg at gøre brug af japanere til at udføre angrebet i Lod Lufthavn, idet sikkerhedspersonalet i denne primært fokuserede på truslen fra palæstinensere.
De tre udvalgte mænd var den 24-årige Kozo Okamoto, 25-årige Yasuyuki Yasuda og 26-årige Tsuyoshi Okudaira, der var gift med Fusako Shigenobu. Og som ventet vakte de på ingen måde opsigt, da de klokken 22 ankom til Lod Lufthavn med et fly fra Rom, idet de var fint klædt på og desuden hver bar på en violinkasse. Men da de ankom til en ventesal i lufthavnen, valgte de dog at åbne violinkasserne, der i virkeligheden viste sig at indeholde tre rifler, med hvilke de uden videre begyndte at skyde på de mange mennesker, der befandt sig i ventesalen. Og når de havde brug for at lade deres våben, kastede de i stedet granater rundt i bygningen, hvor der i flere minutter var panik og kaos, mens der lød gentagende skud og brag.
I alt 26 mennesker blev dræbt i lufthavnen, hvoraf 17 af disse var en gruppe pilgrimme fra Puerto Rico, mens resten af ofrene var israelere foruden en enkelt canadier. 79 andre blev såret under angrebet, der desuden kostede to af terroristerne livet. For Yasuyuki Yasuda blev ved et uheld ramt af skud fra en af sine partnere og blev dræbt på stedet, mens Tsuyoshi Okudaira blev dræbt, efter en af hans granater eksploderede, da han fortsætte angrebet på landingsbanen, hvor han begyndte at skyde på passagerer, der var ved at forlade et fly, som netop var landet.
Kozo Okamoto blev i stedet skudt af lufthavnens sikkerhedspersonale, men han endte med at overleve og kunne som den eneste blive retsforfulgt og dømt for at have udført massakren, selvom det var et velkendt faktum, at han var blevet udsendt af de sande bagmænd, der senere blev likvideret af den israelske efterretningstjeneste. Kozo Okamoto slap mere nådigt, for eftersom han erklærede sig skyldig, undgik han dødsstraf, så han modtog den næsthårdeste dom i form af livsvarigt fængsel. Dog nåede han kun at sidde indespærret i 13 år, før han i 1985 blev befriet sammen med 1000 andre fanger i bytte for tilfangetagne israelske soldater. Han slog sig efterfølgende ned i Libanon, hvor han lever som politisk flygtning, idet han stadig er eftersøgt af den japanske regering.
Lod Lufthavn skiftede senere navn til Ben Gurion International Airport, og angrebet på denne vakte stor forargelse i både Japan og i resten af verden, da det var det første dødelige terrorangreb begået af medlemmer fra Japans Røde Hær. Massakren i Lod Lufthavn var det hidtil blodigste palæstinensiske angreb på Israel, men hændelsen blev hurtigt overskygget af en anden, da den israelske delegation blev taget som gidsler af terrororganisationen Sorte September under afholdelsen af OL i München i sommeren 1972, hvor 11 israelske atleter og trænere endte med at blive dræbt.