Ema

EmaEma er små træplader, der oftest måler 15 x 9 cm, hvorpå man kan skrive sine ønsker, og håbe på at guderne vil opfylde dem, når man efterlader pladerne ved enten templer eller helligdomme, hvor de sælges. Fortil er der typisk malet eller trykt et billede, der kan være alt lige fra mytiske væsner til noget så moderne som anime-figurer. Det er muligt at ønske sig alverdens ting, men typisk vil man opleve, at japanere ønsker et godt helbred, at de består en eksamen, får et godt job eller finder en god mand eller kone. Traditionelt set bliver ønsket først opfyldt, når emaerne brændes i forbindelse med ceremonielle ritualer, da de ved at miste deres fysiske form bliver sendt videre til guderne. Ema betyder ordret “hestebillede”, fordi traditionen startede med, at man i sin tid afleverede hvide heste ved helligdomme i bytte for et ønske, hvilket skyldes, at heste blev set som gudernes budbringere. Med tiden begyndte man så i stedet at gøre brug af træplader med billeder af heste, og i disse dage kan der som nævnt være billeder af meget andet på en ema.

Total Page Visits: 277 - Today Page Visits: 2