I Japan har man en unik skabelsesmyte inden for shintoismen, der er kendt som Tenchi-kaibyaku. Ifølge denne er der ingen skaber af universet, som derimod opstod som en kaotisk masse med form som et æg, der blot eksisterede i en lydløs intethed. Med tiden opstod der bevægelse og lyde fra denne, hvilket gradvist førte til, at massen blev splittet i to, hvorved man kan sige, at verden opstod, idet den blev opdelt i himlen og jorden, samtidig med at lyset blev skabt under adskillelsen af disse to modsætninger, der kan symboliseres som yin og yang: den lette himmel som yang, og den tunge jord som yin.
Himlen blev kendt som Takamagahara, hvor en lille plante groede frem, og fra denne sprang de første tre guder kaldet Amenominakanushi, Takamimusubi og Kamimusubi efterfulgt af Umashi-ashi-kabi-hikoji og Ame-no-toko-tachi. Disse er tilsammen kendt som Kotoamatsukami og opstod altså af sig selv, hvorefter de tilsyneladende valgte at gå i skjul og leve en solitær tilværelse. Det vides ikke, hvordan de ser ud, idet deres udseende ikke er beskrevet, men eftersom japanske guder generelt portrætteres som mennesker, så må det formodes, at de også ligner mennesker. Dog er deres køn heller ikke defineret, men Takamimusubi omtales som regel som en mand, mens Kamimusubi skildres som hans modstykke - altså en kvinde. Til sammen symboliserer de således båndet mellem mand og kvinde - Takamimusubi som den mandlige del, og Kamimusubi som den kvindelige del - selvom de ikke er et par, men derimod et symbol for kønslig dualisme.
De fem første guder spiller ikke den store rolle i japansk mytologi, men de er ikke desto mindre betydningsfulde, idet fremkomsten af Amenominakanushi påbegyndte gudernes skabelse, så Takamimusubi som den anden gud dermed repræsenterer skabelse samt generationerne i Himlen, mens Kamimusubi derimod repræsenterer skabelse og generationerne på jorden. Umashi-ashi-kabi-hikoji og Ame-no-toko-tachi opstod først, da verden var blevet komplet med tilblivelsen af den jordiske verden, så de derfor symboliserer livskraft og himmelsk bestandighed. Kotoamatsukami lader altså til at udgøre en slags spirituel energi i universet og basale komponenter i verdens eksistens, hvilket kan være en af forklaringerne på den mangelfulde beskrivelse af deres fysiske form, fordi de sådan set "bare er til".
Kotoamatsukami blev efterfulgt af en ny generation af guder kendt som Kamiyonanayo, hvoraf de første to kaldet Kuni-no-Tokotachi og Toyo-kumono ligeledes opstod af sig selv og også valgte at gå i skjul. Umiddelbart efter fulgte 10 nye guder fordelt på fem par bestående af en mandlig og en kvindelig gud - heriblandt Izanagi og Izanagi, der stod bag Japans skabelse, ligesom de påbegyndte gudernes eksistens på Jorden. Kotoamatsukami har imidlertid altid holdt til i Himlen, men deres status er dog omdiskuteret, for selvom deres popularitet generelt set overskygges af andre guder, så kan man ikke komme uden om, at eksistensen af disse er et resultat af de første guders.