I Japan har man en unik skabelsesmyte inden for shintoismen, der er kendt som Tenchi-kaibyaku. Ifølge denne er der ingen skaber af universet, som derimod opstod som en kaotisk masse med form som et æg, der blot eksisterede i en lydløs intethed. Med tiden opstod der bevægelse og lyde fra denne, hvilket gradvist førte til, at massen blev splittet i to, hvorved man kan sige, at verden opstod, idet den blev opdelt i himlen og jorden, samtidig med at lyset blev skabt under adskillelsen af disse to modsætninger, der kan symboliseres som yin og yang: den lette himmel som yang, og den tunge jord som yin.
Himlen blev kendt som Takamagahara, hvor en lille plante groede frem, og fra denne sprang de første tre guder kaldet Amenominakanushi, Takamimusubi og Kamimusubi efterfulgt af Umashi-ashi-kabi-hikoji og Ame-no-toko-tachi. Disse er tilsammen kendt som Kotoamatsukami og opstod altså af sig selv, hvorefter de tilsyneladende valgte at gå i skjul og leve en solitær tilværelse, før de blev efterfulgt af en ny generation af guder kendt som Kamiyonanayo, hvoraf de første to kaldet Kuni-no-Tokotachi og Toyo-kumono ligeledes opstod af sig selv og også valgte at gå i skjul. Umiddelbart efter fulgte 10 nye guder fordelt på fem par bestående af en mandlig og en kvindelig gud, hvorimod kønnet ikke er blevet defineret hos de syv forrige guder.
Det karakteristiske ved disse par var, at de ikke blot var mand og kone, men også bror og søster, og blandt disse fandt man blandt andet Izanagi og Izanami, der fik til opgave at gøre den ustadige jord fast, så denne kunne betrædes. Til dette anvendte de et spyd, med hvilket de skabte en ø kendt som Onogoroshima, da de stak klingen i vandet og løftede den op, så dråberne, der ramte vandoverfladen, formede det første stykke land på Jorden, hvor de kravlede ned for at bo og med tiden fik lyst til at forplante sig, hvilket førte til skabelsen af otte andre øer kendt som Oyashima, hvilket i dag er flere af de japanske øer - det der engang var hele Japan og dermed også den jordiske verden. Denne blev kendt som Ashihara no Nakatsukuni og blev senere kultiveret af guden Okuninushi, der blev lederen af de jordiske guder. Både Himlen og Jorden blev således befolket af guder, der i shintoismen således kan opdeles i to kategorier: de himmelske guder (amatsukami) og de jordiske guder (kunitsukami).
På Jorden opstod mennesker og dyr, som altså ikke blev skabt, og menneskehedens eksistens er derfor ikke relevant inden for shintoismen, idet denne ikke tjener noget formål ud over at tilbede guderne og værdsætte omgivelserne som værende deres værk og verden. Mennesket fik dog ansvaret for Jorden, da den menneskelige tidsalder begyndte, hvilket skete ved, at de himmelske guder overvandt de jordiske guder, hvorefter solguden, Amaterasu, sendte sit barnebarn Ninigi til Jorden, så han kunne regere over denne. Dette foregik ved, at han påbegyndte den japanske kejserslægt, hvilket er grunden til, at denne anses for at være guddommelig, idet hans oldebarn blev Japans første kejser: Jimmu. På dette tidspunkt levede mennesker og guder tilsyneladende sammen på Jorden, fordi de lignede hinanden, men der er dog ingen forklaring på, hvorfor dette er tilfældet, hvis det kun er efterkommere af guderne, som har forbindelse til dem. Det er ligeledes uvist, hvordan andre lande kan eksistere, hvis Izanagi og Izanami kun skabte Japan, for skabelsesmyten blev åbenbart til, før man vidste, at verden rent faktisk var større, og derfor var denne begrænset til kun at beså af Japan og det japanske folk.
Myten har om ikke andet været medvirkende til en historisk lang tro på, at Japan var gudernes land, og at det japanske folk stammede fra guderne, hvilket har ført til en udbredt overbevisning om, at man var andre nationer og folkefærd overlegen. Dette var eksempelvis grundlaget for Japans krigsførelse under Anden Verdenskrig, så da Japan tabte denne, blev kejseren da også tvunget til at frasige sig sin guddommelige status, mens shintoismen blev afskaffet som statsreligion, idet man mente, at dennes myter havde været med til at fremkalde og styrke nationalistiske værdier og xenofobiske tendenser.