Izanagi og Izanami er et gude-søskendepar, der ifølge japansk mytologi stod bag skabelsen af Japan og et utal af guder indenfor shintoismen. I forbindelse med universets tilblivelse, hvor Himlen og Jorden blev skabt, opstod der en række af guder i Himlen, og blandt disse var Izanagi og Izanami, der typisk portrætteres som mennesker - nærmere betegnet en asiatisk mand og en asiatisk kvinde. På et tidspunkt fik de to søskende så fik til opgave at gøre Jorden under dem fast, idet den blot bestod af hav, og til dette anvendte de et spyd, hvis klinge Izanagi stak i vandet, hvilket skabte det første landområde i skikkelse af en ø kendt som Onogoroshima, da dråberne fra spydklingen ramte vandoverfladen.
Izanagi og Izanami begav sig da ned fra Himlen og bosatte sig på Onogoroshima, hvor de med tiden fik lyst til at forplante sig, hvorved befrugtning opstod, da de indså, at de kunne forene deres kønsorganer, eftersom Izanagi var en mand og derfor havde en kropsdel, der stak ud, på samme sted, hvor Izanami som kvinde derimod havde en fordybning. Både Himlen og Jorden blev herefter befolket af guder, der i shintoismen således kan opdeles i to kategorier: de himmelske guder (amatsukami) og de jordiske guder (kunitsukami). Dette foregik dog på forskellig vis, for i begyndelsen byggede de nemlig himmelsøjlen Ame-no-Mihashira, så de kunne foretage en "parringsdans", hvor de gik i hver sin retning rundt om søjlen, og når de mødtes ville de lade som om, at de ikke kendte hinanden og dermed lægge op til et romantisk sammentræf. Det var dog søsteren Izanami, der tog det første skridt og førte ordet, hvilket Izanagi ikke syntes var underligt, så de to fik ordnet det, de skulle, og inden længe kom små gudebørn til verden.
Til deres forældres store forargelse viste det sig dog, at børnene var deforme, så de blev ikke betragtet for at være guder og blev derfor sendt ud på havet i en båd, hvorved fysiske skavanker blev tillagt negativ betydning i shintoismen. Blandt børnene var dog Hiruko, der formåede at overleve, og han blev senere til guden Ebisu, som blandt andet er guden for held. I fortvivlelse over at have fremavlet ufuldkomne børn valgte Izanagi og Izanami at konsultere de andre himmelske guder, som kunne berette, at det var dem, der havde forbandet børnene, fordi deres forhold var urent, eftersom det er mandens opgave at føre ordet, før et rent bånd mellem to parter kan blive dannet, og derfor fuldførte søskendeparret endnu en tur rundt om himmelsøjlen, hvor Izanagi denne gang sørgede for at tale først, da han mødte Izanami. Denne handling resulterede i skabelsen af otte andre øer kendt som Oyashima, hvilket i dag er flere af de japanske øer - det der engang var hele Japan. En række mindre småøer kom til, ligesom Izanagi og Izanami fik skabt utallige guder, der kunne befolke disse, men Izanami døde imidlertid under fødslen af en ildgud, som Izanagi derefter dræbte ved at skære den i otte dele, hvilket skabte otte vulkaner, mens blodet fra hans sværd førte til, at helt andre guder opstod.
Med Izanamis død nåede skabelsen af den jordiske verden til en ende, men en ny kom imidlertid til - nemlig dødsriget Yomi, hvor Izanami faldt hen. Izanagi fulgte dog efter hende, og da han fandt frem til Izanami i den mørke grotte, bad han hende om at vende tilbage, men hun havde allerede spist noget af maden i Yomi og kunne derfor ikke forlade stedet. Izanagi nægtede imidlertid at efterlade hende, men da han antændte en flamme for at kunne se på hende, viste det sig, at Izanami var gået i forrådnelse, hvilket fik Izanagi til skrigende at storme væk fra dødsriget, som han valgte at barrikadere med en sten, så de døde aldrig kunne vende tilbage til livet. Dette fik den fortvivlede Izanami til at skælde ham ud med trusler om, at hun hver dag ville dræbe 1000 af hans folk, hvortil Izanagi svarede, at han i så fald ville sørge for at skabe 5000 nye hver dag. Og således blev Izanami til de dødes gud, der bragte livets cyklus til den jordiske verden, da denne med tiden blev befolket af både mennesker og dyr, som naturligt opstod i den.
Efter at have forladt den beskidte underverden vaskede Izanagi sig selv, hvorved han skabte 26 guder, heriblandt solguden Amaterasu, måneguden Tsukuyomi, og hav- og stormguden Susanoo, der alle blev til fra vandet, der løb ud fra hans øjne og næse, og renlighed blev således en af shintoismens dyder. Mens Susanoo fik til opgave at vogte havet, blev Amaterasu og Tsukuyomi begge sat til at vogte himlen som mand og kone. De blev dog senere skilt og skiftedes herefter til at varetage opgaven, hvorved nat og dag opstod. Myten om Izanagi og Izanami gav dermed forklaringen på mange af verdens fænomener, såsom hvorfor man dør, og hvordan vulkaner opstod. Samtidig har den været med til at præge japanernes tilværelse ved blandt andet at definere kønsroller og italesætte døden som noget beskidt.
Myten var desuden medvirkende til, at japanerne længe betragtede Japan for at være gudernes land, og dette var en af forklaringerne på, at man især under Anden Verdenskrig så ned på andre folkefærd og betragtede dem som urene - også fordi en anden myte fortæller om, hvordan den japanske kejserslægt stammer fra solguden Amaterasu, hvis barnebarn Ninigi blev sendt ned på Jorden (Japan), hvor han slog sig ned og påbegyndte menneskehedens tidsalder, idet Japans første kejser var hans efterkommer. Den historiske sandhed er ironisk nok, at det moderne japanske folk kendt som Yamato-folket er blevet til via indvandring fra nabolandende, mens de oprindelige folk enten er blevet udryddet eller undertrykt.