Izanagi og Izanami var et gude-søskendepar, der ifølge japansk mytologi stod bag skabelsen af Japan og et utal af guder indenfor shintoismen. Oprindeligt eksisterede der kun fem guder, der opstod samtidig med universets tilblivelse. En yderligere generation kom til, da himlen og Jorden blev skabt, og blandt disse var Izanagi og Izanami, der typisk portrætteres som mennesker - nærmere betegnet en asiatisk mand og en asiatisk kvinde. De to søskende fik til opgave at gøre Jorden under dem fast, idet den blot bestod af hav, og til dette anvendte de et spyd, med hvilket de skabte en ø kendt som Onogoroshima, da de stak klingen i vandet og løftede den op, så dråberne, der ramte vandoverfladen, formede det første stykke land på Jorden, hvor de kravlede ned for at bo og med tiden fik lyst til at forplante sig.
Izanagi og Izanami byggede Himmelsøjlen Ame-no-Mihashira, så de kunne foretage en "parringsdans", hvor de gik i hver sin retning rundt om søjlen, og når de mødtes ville de lade som om, at de ikke kendte hinanden og dermed lægge op til et romantisk sammentræf. Det var dog søsteren Izanami, der tog det første skridt og førte ordet, hvilket Izanagi ikke syntes var underligt, så de to fik ordnet det, de skulle, og inden længe kom små gudebørn til verden. Til deres forældres store forargelse viste det sig dog, at børnene var deforme, så de blev ikke betragtet for at være guder og blev derfor sendt ud på havet i en båd. I fortvivlelse valgte Izanagi og Izanami at konsultere de andre guder, som kunne berette, at det var dem, der havde forbandet børnene, fordi deres forhold var urent, eftersom det er mandens opgave at føre ordet, før et rent bånd mellem to parter kan blive dannet, og derfor fuldførte søskendeparret endnu en tur rundt om Himmelsøjlen, hvor Izanagi denne gang sørgede for at tale først, da han mødte Izanami. Dette resulterede herefter i skabelsen af otte andre øer kendt som Oyashima, hvilket i dag er flere af de japanske øer - det der engang var hele Japan.
En række mindre småøer kom til, ligesom Izanagi og Izanami fik fremavlet utallige guder, der kunne befolke disse, men Izanami døde imidlertid under fødslen af en ildgud, som Izanagi derefter dræbte ved at skære den i otte dele, hvilket skabte otte vulkaner, mens blodet fra hans sværd førte til at helt andre guder opstod. Med Izanamis død nåede verdens skabelse til en ende, men en ny kom imidlertid til - nemlig dødsriget Yomi, hvor Izanami faldt hen. Izanagi fulgte dog efter hende, og da han fandt frem til Izanami i den mørke grotte, bad han hende om at vende tilbage, men hun havde allerede spist noget af maden i Yomi og kunne derfor ikke forlade stedet. Izanagi nægtede imidlertid at forlade hende, men da han antændte en flamme for at kunne se på hende, viste det sig, at Izanami var gået i forrådnelse, hvilket fik Izanagi til skrigende at storme væk fra dødsriget, som han valgte at barrikadere med en sten foran Izanami, der skældte ham ud med trusler om, at hun hver dag ville dræbe 1000 af hans folk, hvortil Izanagi svarede, at han i så fald ville sørge for at skabe 1500 nye hver dag. Således blev Izanami til de dødes gud, der bragte livets cyklus til verden.
Efter at have forladt den beskidte underverden vaskede Izanagi sig selv, hvorved han skabte 26 guder, heriblandt solguden Amaterasu, måneguden Tsukuyomi, og hav- og stormguden Susanoo, der alle blev til fra vandet, der løb ud fra hans øjne og næse. Mens Susanoo fik til opgave at vogte havet, blev Amaterasu og Tsukuyomi begge sat til at vogte himlen som mand og kone. De blev dog senere skilt og skiftedes herefter til at varetage opgaven, hvorved nat og dag opstod.
Myten om Izanagi og Izanami gav forklaringen på mange af verdens fænomener, såsom hvorfor man dør og hvordan vulkaner opstod. Samtidig har den været med til at præge japanernes tilværelse ved blandt andet at definere kønsroller og italesætte døden som noget beskidt. Myten var desuden medvirkende til, at japanerne længe betragtede Japan for at være gudernes land, og dette var en af forklaringerne på, at man især under Anden Verdenskrig så ned på andre folkefærd og betragtede dem som urene - også fordi en anden myte fortæller om, hvordan den japanske kejserslægt stammer fra solguden Amaterasu, hvis barnebarn Ninigi blev sendt ned på Jorden (Japan), hvor han slog sig ned og påbegyndte menneskeheden. Den historiske sandhed er ironisk nok, at det moderne japanske folk kendt som Yamato-folket er blevet til via indvandring fra nabolandende, mens de oprindelige folk enten er blevet udryddet eller undertrykt.