Shachihoko, som også kaldes for shachi, er et mytisk væsen, der siges at have kroppen fra en karpe og hovedet fra en tiger. Myten om Shachihoko kom til Japan fra Kina i 1300-taller, hvor man i Japan ikke havde set tigre, og skildringen af disse var derfor ofte baseret på kinesisk kunst, hvor de stribede rovdyr havde frygtindgydende og nærmest komiske udtryk, hvilket også ses i portrætteringen af Shachihoko, hvis hoved mere ligner en drages end en tigers.
Ifølge legenden kan tilstedeværet af en Shachihoko få det til at regne, og derfor har man i århundreder dekoreret bygninger, såsom templer og borge, med statuer, der skal forestille Shachihokoer for på den måde at holde dem beskyttet mod brande. Figurerne blev typisk lavet af træ, ler eller metal, mens deres størrelse afhang af bygningens, og man forsøgte tilmed at gøre disse visuelt tiltalende ved eksempelvis at forgylde dem med brug af kobber. Brugen af Shachihoko-statuer blev særligt udbredt i 1500-tallet, hvor man begyndte at erstatte de hornformede tagdekorationer kaldet shibi, der ligeledes kom til Japan via introduktionen af kinesisk arkitektur, så Shachihoko-figurer er derfor kendetegnet ved at have den samme buede form.
Statuerne er nemlig udformet således, at en Shachihoko hviler på sit hoved og rækker halefinnen mod himlen, og som regel vender hovedet ind mod bygningen, fordi man også mente, at en Shachihoko havde vand i sig, som den kunne bruge til at slukke ild med, hvis der udbrød brand. Dette var imidlertid ikke nok til at forhindre et utal af templer og borge i at brænde ned til grunden, så selvom der generelt var tale om en dekoration baseret på overtro, så var dens primære funktion faktisk at fungere som lynafleder, hvilket man eksempelvis så i praksis, da Inuyama-borgen i 2018 blev ramt af et lyn, der netop ramte en Shachihoko-figur, der således blev ødelagt, mens borgen formåede at stå intakt.
I dag kaldes spækhuggere desuden for shachi på japansk.