Wakamusubi

Wakamusubi er navnet på en gud i japansk mytologi, hvor han er en af flere guder, som repræsenterer landbruget. Han bliver derfor ofte overskygget af andre større guder inden for dette felt, fordi de primært står for at sikre en god høst, hvilket trods alt er essentielt, hvis man skal få noget ud af sit landbrug. Wakamusubi repræsenterer imidlertid et andet vigtigt aspekt ved dette - nemlig spiring og vækst af afgrøder, så ved at tilbede ham kan man derfor sikre sig, at disse vil vokse frem fra den dyrkede jord. Dette kræver først og fremmest vand, og derfor blev Wakamusubi skabt samtidig med guden for vand, Mizuhamone.

Hun blev derimod skabt som et modstykke til ildens gud, Kagutsuchi, som blev født af den ene af Japans skabere, Izanami, som han dog brændte ihjel under sin ankomst til verden, hvorved døden blev introduceret til denne. Izanami nåede imidlertid at skabe flere guder via de kropsvæsker, der flød fra hendes brændte krop, og fra hendes urin opstod Mizuhanome og Wakamusubi. Da guden for fødevarer, Uke Mochi, døde i Himlen, valgte solguden Amaterasu efterfølgende at sprede ris, hvede, røde bønner, hirse og sojabønner ud over Jorden, hvor det altså kun blev muligt at dyrke disse grundet tilstedeværet af Wakamusubi. Og netop fordi at han er guden for landbrug, så er det almindeligt at portrættere ham som en traditionel landmand.

Total Page Visits: 9 - Today Page Visits: 4