Den seksuelle lavalder i Japan kan være svær at forholde sig til, for der findes faktisk to: 16 år og 18 år. Som udgangspunkt siger den nationale straffelov nemlig, at hvis man dyrker sex med nogen, der er yngre end 16 år, så er der tale om et seksuelt overgreb - medmindre man selv er yngre end 16 år, for så er man jo selv under den seksuelle lavalder. Og denne er forholdsvis ny, idet man i 2023 valgte at hæve den seksuelle lavalder fra 13 år, da denne ikke havde været ændret, siden den oprindeligt blev indført i forbindelse med en børnevelfærdslov i 1907. For at beskytte børn mod seksuel udnyttelse fra voksne indførte de japanske præfekturer dog lokale love, der flere steder i landet satte den seksuelle lavalder til 18 år, hvilket rettere sagt gjorde det lovligt for unge under 18 år at dyrke sex med hinanden, mens man derimod forbød personer over 18 år at dyrke sex med nogen under 18.
I Japan er myndighedsalderen 18 år, så grundlæggende set må folk gerne dyrke sex med hinanden, hvis de begge er myndige, men hvis den ene part derimod er umyndig, er man nødt til at forholde sig til de lokale regler, hvor man typisk tager udgangspunkt i aldersforskellen. Hvis en 18-årig dyrker sex med en 17-årig, vil det altså næppe have nogen konsekvenser, men hvis en 25-årig dyrker sex med en 16-årig, kan det blive betragtet som en forseelse, selvom den yngste part er over den nationale seksuelle lavalder. Derfor kan man betragte myndighedsalderen på 18 år for at være den reelle seksuelle lavalder, fordi man ikke skal bekymre sig om de lokale regler, som kan være svære at forholde sig til, fordi de skaber en gråzone, hvor myndighedernes vurdering er afgørende.
Der eksisterer sågar en gråzone med den seksuelle lavalder, for selvom man er 15 år og dermed er under den seksuelle lavalder, så bliver ens seksuelle partner nødvendigvis ikke retsforfulgt, hvis vedkommende er 16 eller 17 år og dermed umyndig, fordi man bliver vurderet til at være jævnaldrende. Formålet med den seksuelle lavalder er altså primært at beskytte børn og unge mod voksne, som man derfor fokuserer på at retsforfølge, mens man er knap så hård mod børn og unge, der dyrker sex med hinanden - medmindre den ene part er yngre end 15 år, får så vil det blive betragtet som et overgreb, og så vil myndighederne blive inddraget i sagen.
Man har nemlig set sig nødsaget til at hæve den seksuelle lavalder fra 13 til 16 år for at forebygge pædofile overgreb, hvilket også er forklaringen på de lokale regler, der er et levn fra sidste halvdel af 1900-tallet, hvor de blev skabt for at forhindre menneskesmugling af japanske teenagere, der før i tiden er blevet lokket ud af landet af voksne, som har gjort dem til sexslaver i udlandet, ligesom Japan har været en populær destination for pædofile og sexturister, fordi man ifølge den nationale lovgivning ikke kunne blive straffet for at dyrke sex med børn ned til 13 år, før de lokale myndigheder altså valgte at udforme deres egne regler. Det skal dog nævnes, at disse regler sjældent opretholdes, eftersom sex trods alt er et privat anliggende, som myndighederne ikke får kendskab til, medmindre det indberettes som et overgreb. Først da kan politiet gribe ind og gøre dette til en sag, så mistanke og sågar beviser fører altså som regel blot til løftede pegefingre og mundtlige forbud.
Nedenstående skema illustrerer reglerne angående forhold mellem unge mennesker i Japan. I dette kan man tage udgangspunkt i en dreng og en piges alder og se, hvilke regler, der gælder for dem. Det hvide felt indikerer, at begge parter er under den seksuelle lavalder, og at de derfor ikke kan straffes, hvis de dyrker sex. De grønne felter indikerer, at man ubekymret kan dyrke sex med hinanden, imens de grå felter afhænger af de lokale lovbestemmelser. De grå felter er kort sagt de gråzoner, som man skal forholde sig til i Japan, hvor man typisk tager udgangspunkt i aldersforskellen. Det røde felt indikerer, at der er tale om en strafbar handling, men hvis den ene part er 15 år, og den anden ligeledes er umyndig, så vil man generelt blive betragtet som jævnaldrende, og så anses det umiddelbart ikke som et overgreb, hvis der er tale om gensidig accept.
