1. maj 2025: Fra Sendai til Aomori

Dagen starter i Sendai

Efter tre overnatninger i Sendai, var det blevet tid til at tjekke ud fra mit hotel, så jeg kunne komme videre på min rejse, der ville bringe mig længere nordpå i Japan, end jeg før havde været. Mit næste hotel befandt sig nemlig i Aomori, hvor jeg nemt og hurtigt kunne komme til med shinkansen, så jeg havde allerede planlagt at gøre stop i to byer undervejs, så jeg kunne få oplevet noget på den lange tur.

Morgenen blev dog brugt i Sendai, hvor jeg efter at være tjekket ud fra mit hotel tog en tur forbi Aoba-helligdommen og Rinnoji-templet, hvor jeg var helt alene, fordi det endnu var tidligt på dagen, før jeg tog videre til Toshogu-helligdommen, hvor der var kun var en lille håndfuld mennesker, som alle var japanere.

Første stop: Morioka

Herefter gik turen så til Sendai station, så jeg kunne foretage de sidste pladsreservationer, som jeg skulle bruge for at rejse i tog på resten af min ferie, hvilket jeg gerne ville have klaret i god tid, så jeg ikke skulle bøvle med det senere og desuden ville være sikker på at få en plads, eftersom det stadig var under Golden Week, hvilket er en ugelang helligdagsperiode i Japan. Nogle dage forinden havde jeg derfor allerede foretaget de pladsreservationer, som jeg skulle benytte på denne dag, hvor der som ventet var fyldt med mennesker, da jeg steg ombord på shinkansen og satte kursen mod nord. Og første stop var byen Morioka, hvor jeg blandt andet havde rig mulighed for at nyde synet af Iwate-bjerget, som jeg også havde kunnet betragte fra shinkansen, fordi vejret var klart. Det betød også, at det var over 20 grader, eftersom solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var trods alt godt, at jeg gik rundt med min bagage, så jeg kunne tage jakken af og pakke den ned i min taske.

I Morioka var målet at besøge Hoonji-templet, men på vejen dertil tog jeg blandt andet forbi det berømte kirsebærtræ kaldet Ishiwarizakura, der er kendt for at være groet igennem en stor sten. Blomsterne var dog allerede faldet af og blevet erstattet af grønne blade, men der var derimod mange andre kirsebærtræer, som stod i flor i byen. Også ved Hoonji-templet, hvor jeg igen var helt alene, idet dette befinder sig uden for bymidten, hvor langt de fleste mennesker opholdt sig.

Hoonji er mest kendt for sine 500 Rakan-statuer, der befinder sig i et stort rum, og det var sjovt at gå rundt og betragte disse og nærstudere deres detaljer og forskelligheder, inden turen med tiden gik tilbage til stationen, så jeg kunne nå shinkansen videre. Ulempen ved pladsreservationer er trods alt, at man bliver bundet til et bestemt tidspunkt, som man er nødt til at overholde.

Næste stop: Hachinohe

Fra Morioka tog jeg så videre til Hachinohe, for selvom det var blevet eftermiddag, så var der stadig noget, jeg gerne ville og kunne nå at se - nemlig Kabushima-helligdommen, der er kendt for at lægge grund til en mågekoloni. Fra Hachinohe station var det nemlig kun en kort rejse med et lokaltog frem til helligdommen, der befinder sig ud til havet, hvor der kun var ganske få måger på himlen, da jeg nærmede mig denne, og jeg tænkte derfor, at de billeder, jeg havde set derfra, måtte være overdrevet for at give indtryk af, at stedet vrimlede med måger.

Det skal dog siges, at det blæste voldsomt, så det viste sig, at vinden var så kraftig, at mågerne havde svært ved at flyve og derfor foretrak at befinde sig på jorden, for da jeg nåede frem til foden af helligdommen, var der hundredvis af måger, som stod overalt omkring mig.

Der var også måger på trappen, som førte frem til helligdommen, og ingen fløj væk, når man nærmede sig, så de var tydeligvis vant til mennesker. Men selvom det var et specielt syn, så havde jeg langt fra set det hele, for da jeg ankom til selve helligdommen, var der fyldt med måger til alle sider. De havde simpelthen indtaget hver eneste kvadratmeter, hvor nogle lå i reder og rugede på æg, mens andre sad på alt fra statuer til hegnspæle.

Jeg blev pludselig meget glad for, at det var stormvejr, og at himlen derfor ikke var fuld af måger, for hver gang der var en, som fløj over mig eller bare vendte ryggen til mig, blev jeg straks bange for at blive ramt af en fugleklat. For dem flød det trods alt med, så der også var en kalkagtig dunst i luften. Nogle steder var æg blevet forladt, så de også lå spredt rundt, og hvis man kom for tæt på disse eller de rugende måger, blev man straks irettesat af andre, som skræppede af en og nappede i ens snørebånd. Der var godt nok en regel om, at man skulle holde en afstand på 2 meter fra mågerne, men det var jo umuligt, når de befandt sig overalt.

Når man begiver sig rundt om helligdommen, foregår det eksempelvis på en sti, som kun er 1 meter bred, og også hér var der måger til alle sider. Men bag helligdommen var der dog endnu flere, for hér befandt sig nemlig hundreder og atter hundreder på klipperne langs vandet, hvilket var et overvældende syn, som jeg næppe kommer til at glemme foreløbigt.

Der skal generelt meget til at forbavse mig, men jeg var simpelthen i chok, for mængden af måger blev ved med at stige, så hver gang jeg troede, at jeg havde set dem alle, blev antallet lige fordoblet. Hvis man er bange for fugle, kan Kabushima-helligdommen godt minde om en scene fra Alfred Hitchcocks film "Fuglene", men hvis man ligesom mig er glad for dyr, så er der derimod tale om en fascinerende naturoplevelse. For selvom mågerne ganske vist er vilde, så er de jo tamme nok til, at de ikke bliver skræmt af mennesker og derfor tør opholde sig i selskab med de besøgende ved helligdommen, fordi de er vant til at blive respekteret ved denne, så den nærmest fungerer som et reservat. Mågerne er derfor fredelige nok, selvom de er territoriale - også over for hinanden, for jeg overværede blandt andet en flere minutter slåskamp mellem to hanner, der foregik ved, at de bed næbbene sammen og trak i hinanden, indtil de havde bidt hinanden til blods.

Sidste stop: Aomori

Besøget ved Kabushima-helligdommen var alt i alt et uforglemmeligt et af slagsen, men jeg var nu også glad for at komme væk derfra, for luften var fuld af mågeskrig til alle sider, og der stank af fugleklatter, så da jeg forlod helligdommen og begav mig tilbage til stationen, måtte jeg lige tjekke, om jeg var blevet ramt af nogen. Jeg var heldigvis gået fri, men lugten hang endnu i min næse, så jeg var bange for, at jeg også lugtede af fugl. Da jeg i løbet af aftenen ankom til Aomori og hér tjekkede ind på mit hotel, valgte jeg derfor at tage et langt bad - også fordi at det havde været en varm dag, hvor jeg havde gået rundt med min taske og af den grund havde svedt meget. Men nu befandt jeg mig i de nordligste egne af Japan, hvor der var lidt køligere.

Total Page Visits: 104 - Today Page Visits: 1