Selvom Danmark er et lille land, som ligger på den anden side af Jorden i forhold til Japan, så er det alligevel muligt at finde bidder ag Danmark i Japan, hvor man særligt er glad for H.C. Andersen, der tilmed har fået sin egen park i Funabashi, som er Odenses venskabsby. Men faktisk finder man også en hel park dedikeret til Danmark i byen Anjo, der brander sig selv som Japans Danmark, fordi man i begyndelsen af 1900-tallet blev kendt for at være Japans hovedsæde for landbrug – i samme periode hvor Danmark var kendt som verdens førende landbrugsnation. I Kurashiki lå også engang en forlystelsespark imiteret efter Tivoli, men denne er nu revet ned. Nedenfor ses en liste over 9 udvalgte steder, hvor man kan opleve et stykke dansk kultur i Japan. Klik på et billede for at læse mere om hvert sted.