Iwakiyama-helligdommen

Iwakiyama-helligdommen er en shinto-helligdom beliggende i Hirosaki. Som navnet antyder er denne dedikeret til Iwaki-bjerget, og helligdommen blev derfor opført på toppen af dette i 780. Senere kom flere helligdomme til omkring foden af bjerget, og en af disse blev i 1091 omdannet til et tempel efter introduktionen af buddhismen, der blev praktiseret side om side med shintoismen i Japan, før de to religioner blev splittet op i 1800-tallet, så det daværende tempel skiftede tilbage til at være det, der er den nuværende Iwakiyama-helligdom.

Den tidligere status som tempel har således ført til, at Iwakiyama-helligdommen arkitektonisk adskiller sig fra mange andre helligdomme, og bygningerne er blandt andet kendetegnet ved deres rødmalede træværk med detaljerede og farverige udskæringer. Ingen af strukturerne er dog originale, men de fleste kan dateres tilbage til en genopbygning i 1600-tallet, efter at det daværende tempel ironisk nok brændte ned, da Iwaki-bjerget gik i udbrud. Flere af de oprindelige Iwakiyama-helligdommen eksisterer desuden stadig, hvilket inkluderer tre bygninger på Iwaki-bjerget.

Iwakiyama-helligdommen ligger uden for Hiroshiki by, hvorfra der går busser frem til helligdommen. Turen tager cirka 40 minutter.

Total Page Visits: 104 - Today Page Visits: 1