Suwa-helligdommen

Suwa-helligdommen

Suwa-helligdommen ligger i Nagasaki, hvor den blev grundlagt i 1614, efter at mange af byens andre helligdomme var blevet ødelagt af kristne. Da kristendommen blev gjort forbudt i Japan, blev helligdommen benyttet til at opspore skjulte kristne, idet man gjorde det lovpligtigt at registrere sig ved at helligdom, ligesom den lokale festival kaldet Kunchi blev knyttet til Suwa-helligdommen, samtidig med at man indførte et ritual, som gik ud på, at man under festivalen besøgte folks huse for at se, om der var kristne til stede.

Suwa-helligdommen blev desuden benyttet til at vise Noh-teater for hollændere og kinesere, som var de eneste, som måtte besøge Japan fra 1600-tallet og helt frem til 1800-tallet, hvilket foregik via Dejima i Nagasaki. Mange af helligdommens bygninger er originale, fordi den ikke blev ødelagt af atombomben, som ramte Nagasaki i 1945. Helligdommen ligger nemlig på et bjerg, så for at besøge den skal man bestige 277 trappetrin.

Suwa-helligdommen har sin egen station på en sporvognslinje cirka 300 meter væk.

Total Page Visits: 121 - Today Page Visits: 1