Nojima Fault Preservation Museum

Nojima Fault Preservation MuseumI 1995 blev Hyogo-præfekturet ramt af et af de værste jordskælv i Japans historie, som endte med at koste mere end 6000 mennesker livet. Langt de fleste af ofrene kom fra storbyen Kobe, men jordskælvets epicenter lå dog under øen Avaji, da det var et resultat af en forskydning af Nojima-randen, der løber gennem øen. Som følge af jordskælvet blev denne synlig på landjorden, hvor en sektion løftede sig op på Avaji, og denne har man siden valgt at bevare ved at anlægge en mindepark på grunden med et tilhørende museum kendt som Nojima Fault Preservation Museum. Hér har besøgende mulighed for at betragte Nojima-randen samt en ødelagt vejbane, der er blevet bevaret, og således få indblik i de tektoniske kræfter, der er med til at skabe et jordskælv, men museet fungerer dog også som et mindesmuseum dedikeret til Kobe-jordkælvet, idet her både er billeder og videoklip, der på visuel vis skildrer katastrofen fra 1995. Museets gæster kan desuden opleve udstillinger såsom en model af Hanshin-motorvejen i Kobe, som kollapsede under jordskælvet, samt en rekonstruktion af et privat køkken, som det kunne have set ud, efter jordskælvet. Hvis dette ikke er nok til at overbevise de besøgende om naturens styrke, så har man også mulighed for at prøve en jordskælvssimulator og på egen krop mærke, hvordan et jordskælv føles. Alt i alt har Nojima Fault Preservation Museum altså til formål at informere og belære om jordskælv generelt med udgangspunkt i en af de største naturkatastrofer i Japan.

I mindeparken finder man et monument dedikeret til ofrene for Kobe-jordskælvet, og så blev parken desuden kendt i medierne i 2018, da dens store vindmølle kollapsede som følge af en tyfon.

 

Total Page Visits: 242 - Today Page Visits: 1