Enkoji

Zen-tempel med smukke efterårsfarver

Om stedet

Enkoji er et zenbuddhistisk tempel beliggende i  Kyoto, hvor det i 1601 blev grundlagt af den kommende shogun Tokugawa Ieyasu. Templet fungerede blandt andet som skole, hvor der blev skrevet og printet bøger. I 1667 blev templet flyttet til sin nuværende placering, og det er i dag kendt for sine mange forskellige haver, hvilket også inkluderer en stenhave. Det er muligt for besøgende at vandre rundt i haverne eller betragte disse fra selve templet, der særligt er populært om efteråret, når træerne skifter farve. Man kan tilmed bestige en lille bakke ved siden af templet og derfra betragte det fra et øvre perspektiv.

Ved templet ligger desuden et gravsted tilhørende Syed Omar bin Mohamad Alsagoff, der var medlem af den royale slægt i Britisk Malaya. Han befandt sig nemlig i Japan under Anden Verdenskrig, hvor han var til stede i Hiroshima, da byen i 1945 blev ramt af en atombombe, og han blev dermed et af de udenlandske ofre for denne, for selvom han ganske vist overlevede selve bomben, så omkom han af strålingssyge en måned senere i Kyoto, hvor han derfor blev stedt til hvile.

 

 Find vej

Enkoji ligger en kilometer fra Ichijoji station.