Klokken 8 om morgenen den 20. september 1498 opstod der et jordskælv i Stillehavet nær Japans kyst, hvor mange byer endte med at tage skade af rystelserne, idet man mener, at jordskælvet havde en styrke på 8,3 på momentmagnitudeskalaen, hvilket dermed gør det til et af de kraftigste registrerede jordskælv i Japans historie. Jordskælvet kunne derfor mærkes helt til nutidens Niigata-præfektur, der ligger ud til det japanske hav, men det var de nærmest liggende byer, der oplevede den største styrke og derfor også de største ødelæggelser.
Eftersom jordskælvets epicenter befandt sig under havoverfladen, så udløste dette dog også en tsunami, der endte med at ramme kyststrækningen fra Kii-halvøen i Kansai-regionen til Boso-halvøen i Kanto-regionen. Her blev mange havnebyer raseret af flodbølgen, der flere steder nåede en højde på 5-8 meter, men da den blandt andet ankom til Suruga-bugten og Sagami-bugten, blev den imidlertid indsnævret og voksede således i højden, der nogle steder nåede op over 20 meter. I Sagami-bugten ligger Kamakura, og hér førte tsunamien til, at Kotokuin-templet styrtede sammen, mens templets store Buddha-statue formåede at stå intakt. Det blev efterfølgende besluttet, at templet ikke skulle genopføres uden om statuen, der derfor har stået uden tag over hovedet siden.
Tsunamien førte desuden til, at Hamana-søen i Shizuoka-præfekturet fusionerede med Stillehavet, hvilket omdannede ferskvandssøen til en brakvandssø, og mange afgrøder tog desuden skade af saltvand. Grundet katastrofens regionale omfang har det dog aldrig været muligt at sætte et nøjagtigt tal på antallet af dødsofre, idet dette er baseret på lokale estimater, der samlet løber op i omkring 41.000 ofre som følge af jordskælvet og tsunamien, hvilket i så fald vil gøre dette til en af de værste naturkatastrofer i Japans historie. Over halvdelen af disse ofre befandt sig i Shizuoka-præfekturet, og så er det endda muligt, at endnu flere kan være omkommet, hvilket ikke er til at sige, fordi der var tale om en tid, hvor man ikke foretog en detaljeret folkeoptælling. Langt de fleste mennesker omkom nemlig under tsunamien, som slæbte mange lig med tilbage i havet, så størstedelen af disse aldrig blev fundet.
Jordskælvet er navngivet efter Meio-perioden, som varede fra 1492 til 1501.