Sengakuji er et buddhistisk tempel beliggende i Tokyo, der mest er kendt for at være stedet, hvor man finder gravstederne tilhørende de 47 ronin, der i 1702 blev dømt til at begå seppuku, efter de havde udført et hævntogt i deres afdøde leders ære - han var nemlig også blevet beordret til at begå seppuku året forinden, og hans grav er ligeledes lokaliseret hér. Folk besøger blandt andet Sengakuji for at vise deres respekt for de 47 ronin, og hvert år den 14. december afholdes der en festival til ære for dem, men herudover er der også tale om et helt almindeligt tempel, hvor folk kommer for at bede.
Sengakuji blev grundlagt i 1612 af Ieyasu Tokugawa, efter han havde flyttet den politiske magtbase til Tokyo, der dengang hed Edo, hvilket påbegyndte storbyens udvikling. Dengang stod templet nær Edo-borgen, men efter en brand i 1641 blev det genopbygget på det sted, hvor det står den dag i dag. Under Anden Verdenskrig blev templet dog ødelagt af bombetogter, og det blev først genopført i 1953.
Sengakuji ligger lige ved siden af Sengakuji station.