En tengu er et overnaturligt væsen i japanske folkesagn, der typisk optræder som en blanding mellem et menneske og en rovfugl. Navnet stammer fra det kinesiske fabeldyr tiangou, der optræder som en sort hund, som siges at fortære solen, når der er solformørkelse. De tidligste eksempler på tenguer blev portrætteret med næb, men siden er det blevet mere almindeligt at afbilde dem med menneskehoveder - dog med lange næser samt ildrød hud, hvilket er de karaktertræk, der siden er blevet en tengus særlige kendetegn, så de er endt med at blive nogle af de mest genkendelige væsner inden for japansk mytologi.
Oprindeligt blev tenguer anset for at være ondsindede skabninger a la dæmoner, hvis tilstedeværelse spredte krig og ufred, men de har med tiden ændret status til at være vogtere af bjerge og skove, så de faktisk tilbedes og dyrkes som kami (guder). Dog anses de stadig for at være farlige, netop fordi de er beskyttere af naturen, og deres største våben er desuden en magisk vifte lavet af fjer, der for det første kan fremkalde stærke vinde, men som desuden siges at kunne få menneskers næser til at vokse eller krympe.
Fordi tenguer blev sat i forbindelse med yamabushi, der er bjergaskeser - altså folk der lever en isoleret tilværelse i bjergene - så er det blevet populært at skildre tenguer med en menneskekrop iført yamabushi-klæder med tilhørende udstyr såsom en vandrestav. De eneste synlige fuglelignende træk er ofte et sæt vinger. Til shinto-festivaler kan man blandt andet købe tengu-masker, men de er nemme at forveksle med masker af guden Sarutahiko Okami, der typisk afbildes med de samme træk som en tengu - altså rød hud og lang næse.