Klokken 22 den 11. november 1855 ramte et jordskælv datidens Tokyo, der dengang hed Edo, med en styrke, der målte omkring 7 på momentmagnitudeskalaen. Epicentret befandt sig direkte under byen, hvor de voldsomme rystelser fik tusindvis af bygninger til at styrte sammen, mens endnu flere blev opslugt af flammerne i de ildebrande, der umiddelbart efter brød ud og spredte sig i en radius på 2,3 kilometer i storbyen, hvor bygningerne dengang var lavet af træ og derfor hurtigt blev antændt og gik op i røg.
Det menes, at omkring 50.000 bygninger blev ødelagt, mens mellem 7.000 og 10.000 mennesker mistede livet. Da jordskælvet skete om aftenen, mens det var mørkt, var der nemlig mange, der befandt sig i deres hjem, hvor de enten blev mast ihjel, da bygningerne styrtede sammen, eller også blev de fanget og brændt levende. Det præcise antal ofre er dog umuligt at anslå, da det varierer fra kilde til kilde, netop fordi at selve naturkatastrofen fik udløst en brand som raserede ruiner og udslettede lig.
Edo-jordskælvet hændte i en periode kendt som Ansei (1854-1860), der skulle være betegnelsen for en tid præget af fred, men i stedet blev den kendt for sine katastrofer, for året før var perioden startet med to andre jordskælv, mens endnu et ramte i 1858. I 1856 oplevede Japan også sin værste tyfon nogensinde, ligesom landet i denne tid blev ramt af en koleraepidemi, og så sluttede perioden af med en brand i Edo-borgen.