
Den 9. april 1958 blev Japan ramt af et jordskælv, der menes at have haft en styrke på 7,1 på richterskalaen. Der var tale om et indlandsjordskælv, hvis epicenter lå i Hida-provinsen nær Toyama, og fordi jordskælvet ramte klokken 1 om natten, så de fleste altså i deres senge og sov, hvilket betød, at folk blev mast ihjel eller fanget i ruinerne, da mere end 700 bygninger styrtede sammen som følge af de voldsomme rystelser. I alt 426 mennesker mistede livet, mens 600 andre blev såret. Blandt de bygninger, der tog skade, var blandt andet Toyama-borgen, men jordskælvet førte også til flere jordskred, hvilket blandt andet resulterede i, at flere landsbyer blev oversvømmet, da floder blev omdirigeret eller gik over deres breder.
I månederne efter det store jordskælv blev området desuden ramt af mindre efterskælv, hvilket blot forværrede oversvømmelserne, så endnu flere mennesker endte med at miste livet i disse, da man var i færd med at udbedre skaderne efter det første jordskælv. Dette bevirkede blandt andet, at man i Takayama fik flere varme kilder, da jordskælvene førte til geologiske forandringer i undergrunden. Jordskælvet er navngivet efter datidens Hida-provins og Etchu-provins, hvor katastrofen ramte.