Den 2. marts 1657 brød en brand ud i Edo, nutidens Tokyo, hvilket førte til, at over halvdelen af byen blev lagt i ruiner. Branden startede i de nordlige egne og spredte sig herfra videre mod centrum i syd, og grundet stærk vind formåede flammerne at bevæge sig fra bygning til bygning i over et døgn, eftersom husene stod tæt og dengang var lavet af træ, så end ikke Edos brandvæsen, der ellers var blevet etableret 21 år tidligere, kunne få bugt med ilden. Det var først på tredjedagen, da vinden døde ud, at flammerne ligeledes begyndte at svinde bort, men der var således heller ikke noget, der kunne blæse den tykke røg væk, som efterfølgende hang i området i flere dage, hvilket besværliggjorde det endelige slukningsarbejde og eftersøgningen efter overlevende.
Der blev ikke foretaget optælling af de omkomne, men man mener, at op mod 100.000 mennesker kan have mistet livet som følge af den store Meireki-brand, der er navngivet efter perioden, den fandt sted i. Dette var den tredje store brand i Edo, og samtidig den værste, der nogensinde har ramt det, der i dag er Japans hovedstad, hvis man ser bort fra brande opstået som følge af jordskælv og bombetogter. Det er imidlertid aldrig blevet opklaret, hvad der startede branden, hvis oprindelse altid har været et mysterium. Der er derfor opstået vidt forskellige teorier - heriblandt en legende om en munk, som var i færd med at brænde en forbandet kimono af i Honmyuji-templet, da flammerne fra denne begyndte at sprede sig ukontrolleret.
Edo befandt sig dog i en tørkeperiode og havde kun oplevet minimale mængder nedbør i månederne forinden, hvilket altså gjorde det muligt for ilden at få fat, da den først var begyndt - hvor det så end var. Blandt de bygninger, der blev ødelagt af branden var blandt andet Edo-borgen, hvor hovedbygningen gik tabt, og denne blev aldrig genopført, selvom det ellers var hér, shogunen havde hjemme, efter at Tokugawa-shogunatet havde valgt at anlægge base i Edo i begyndelsen af 1600-tallet, hvilket førte til, at byen i de kommende årtier udviklede sig til en storby, som man efter branden havde mulighed for at modernisere. Der er derfor også opstået teorier om, at branden var et led i shogunatets intention om at genopbygge Edo i et nyt format.