I Japan kaldes spøgelser for yurei, men der findes dog forskellige typer af yurei, der blandt andet inkluderer onryo, hvilket er ånder, som drevet af vrede eller hævnlyst rettet mod de levende er i stand til at forvolde skade mod disse. Hvor almindelige spøgelser ikke udgør nogen trussel, så er en onryo i stand til at svække, såre eller sågar dræbe et menneske - enten via egen kraft, en sygdom, en forbandelse eller sågar gennem et uheld eller en katastrofe.
En onryo er typisk ånden fra en person, der er omkommet med bitter foragt rettet mod verden eller en bestemt person i denne, hvorved vedkommendes sjæl er blevet forurenet af mørke og dermed ude af stand til at finde fred. Den forankres dermed i de levendes verden, hvor den fører ulykke med sig, og som regel er den ligeglad med, om det går ud over uskyldige. En onryo har nemlig så meget foragt mod de levende, at den afskyr alle, men hvis den ønsker hævn rettet mod en bestemt person, så vil den dog ofte udse sig denne som et af sine første ofre.
Onryo er gennem tiden blevet anvendt som forklaringer på mystiske ulykker og sygdomme eller pludselige dødsfald, og de blev med tiden gjort til skurke i fortællinger og teaterstykker, hvor de for første gang fik en fysisk form. Nu om dage er den gængse forestilling i Japan, at spøgelser optræder som deres levende form - dog med langt løst hår og farveløs hud, ligesom de er klædt i hvidt tøj. Dette skyldes først og fremmest den måde, som spøgelser er blevet portrætteret i kabuki-teater, og dette førte til, at spøgelser fik samme fremtræden på film, hvor onryo er endt med at blive nogle af de hyppigst anvendte skurkeroller i japanske gyserfilm, hvor den mest kendte nok er Sadako fra The Ring.
Mange af de væsner, der optræder i moderne japanske myter, er også onryo - eksempelvis folk, der har begået selvmord eller er blevet myrdet. Selvom onryo som regel fremstilles som værende ondsindede, så er der dog også et psykologisk aspekt tilknyttet deres eksistens, idet man altid skal huske på, at deres vrede eller hævnlyst skyldes uretfærdighed eller en ulykke, der ikke er selvforskyldt, og det kan dermed være muligt at stede en onryo til hvile, hvis man finder ud af, hvad det er, der har fyldt vedkommende med vrede eller hævntørst.