Spisepinde er den traditionelle form for bestik i Japan, hvor det endnu den dag i dag er mest almindeligt at spise mad med brug af pinde, selvom gafler og knive ligeledes benyttes. Dette skyldes blandt andet, at ris og nudler udgør hovedbestanddelen i flere japanske retter, hvilket er nemt at indtage med brug af spisepinde, idet man med disse kan gribe fat om maden. Spisepinde har således også været med til at forme japanske retter såvel som anretninger, idet det typisk er muligt at spise maden i små bider, så man slipper for at skulle skære den ud. Dog er dette ofte også muligt med spisepinde, der kan presses sammen og således separere bløde madvarer såsom omeletter eller fisk.
Japanerne er i stand til at benytte spisepinde, fordi de allerede lærer dette fra barnsben, hvor det er almindeligt at starte med såkaldte børnespisepinde, der sådan set bare er en forstørret pincet, eftersom det kræver erfaring og fingersnilde at kunne benytte to spisepinde til at gribe fat om madvarer og holde fast i dem. Der er derfor flere måder at holde om spisepinde, og man kan tilmed gøre brug af alle sine fingre. Fælles for alle metoderne er dog, at begge pinde skal anvendes med en hånd, mens man med den anden kan holde skåle og tallerkener. På den måde kan spisepinde også fungere som ske, da man ved at føre en skål eller tallerken op til munden kan skovle maden ind i munden med spisepindene. I Japan har skeer dog eksisteret side om side med spisepinde, eftersom man trods alt ikke kan spise suppe med pinde, og skeer har traditionelt set været lavet af træ eller porcelæn.
Spisepinde er derimod oftest lavet af bambus, men findes i alt materiale lige fra træ og metal til keramik og plastik. Pinde findes også i forskellige tykkelser, længder og former, eftersom der findes forskellige typer af spisepinde. Trods det danske navn er det nemlig ikke alle spisepinde, som benyttes til at spise med - nogen er forbeholdt madlavning og er derfor længere end almindelige spisepinde - præcis som stegegafler og kødknive er større end almindelige gafler og knive. I Japan er det desuden almindeligt, at man får engangsspisepinde udleveret, når man eksempelvis køber kopnudler eller madpakker i butikker, og disse kan kendes ved, at de skal adskilles for enden, før de kan tages i brug. I Japan bruges hvert år mere end 20 milliarder par engangsspisepinde, hvilket er det største antal på verdensplan.
Spisepinde kom til Japan fra Kina, da ris var blevet introduceret som japanernes primære kost, og før da spiste man højst sandsynligt med fingrene, idet menneskelige samfund overordnet set kan inddeles i tre forskellige grupper: dem der spiser med fingrene, dem der spiser med kniv og gaffel, og dem der spiser med spisepinde. Brugen af spisepinde spredte sig i Asien, hvor spisepinde altså har formået at forblive den dominerende form for bestik, selvom man også har taget gafler og knive til sig. I Japan benyttes gafler og knive mest til udenlandske retter og på fine restauranter, hvor det dog stadig er mest almindeligt, at japanske retter spises med spisepinde.
Med brugen af spisepinde følger desuden etikette, for det er eksempelvis en uskik at lege med sine spisepinde, ligesom man ikke bør krydse disse, mens man holder om dem. Det er heller ikke i orden at stikke sine spisepinde i maden, fordi de dermed kommer til at ligne røgelsespinde, hvilket er forbundet med de døde. Efter at have spist op lægger man derimod spisepindene oven på sin skål eller tallerken med den spidse ende mod venstre, mens de ellers har en lille pude, hvor man kan lægge dem på, hvis man får brug for at lægge dem fra sig under spisningen. I Japan må man heller ikke dele mad fra spisepinde til spisepinde, fordi dette minder om et element fra det buddhistiske begravelsesritual, hvor familiemedlemmer efter kremeringen samler knogler fra den afdødes aske med brug af pinde.