Den 27. maj 1997 gjorde man et gruopvækkende fund i Kobe, hvor et afhugget hoved blev fundet foran en skole, før eleverne mødte op til undervisning. Hovedet viste sig at tilhøre en kun 11-årig dreng ved navn Jun Hase, som havde været forsvundet i tre dage, og i munden befandt sig en seddel, der var skrevet med rødt blæk, hvor morderen, der kaldte sig for Seito Sakakibara, opfordrede politiet til at prøve at finde ham. Imens efterforskningen stod på, modtog en avis et nærmest identisk brev, der ligeledes var underskrevet "Seito Sakakibara", hvilket er blevet det pseudonym, som gerningsmanden offentligt er blevet kendt som. For det viste sig nemlig, at Juns morder var en kun 14 år gammel dreng, som dermed var under den kriminelle lavalder, hvilket har gjort ham til en af de absolut mest omtalte personer i japansk kriminalhistorie, da han var medvirkende til, at man senere valgte at nedsætte denne, eftersom man erkendte, at børn også er i stand til at begå hård kriminalitet, hvilket de derfor bør kunne straffes for.
Seito Sakakibara hed i virkeligheden Shinichiro Azuma, og han havde længe fantaseret om at slå et menneske ihjel, efter at han i femte klasse mistede sin farmor og dermed blev konfronteret med døden. Denne valgte han derfor at udforske nærmere, da han begyndte at dræbe og partere katte, samtidig med at han blev kønsmoden, så han på den måde blev seksuelt opstemt ved at tage livet af dyr. Han besad også en livlig fantasi, idet han opfandt et alter ego kaldet Seito Sakakibara, der følte sig hævet over andre, og han opfandt sågar sin egen gud ved navn Bamoidooki, der var skaberen af den fantasiverden, som drengen blev mere og mere opslugt af. Denne blev blandt andet beskrevet i hans dagbog, hvor han byggede videre på sit indre univers og udtrykte sine mørkeste fantasier - heriblandt forestillingen om at begå drab.
Denne besluttede Shinichiro sig at realisere efter at være fyldt 14, da han i begyndelsen af 1997 valgte at angribe små piger på gaden i Kobe, hvor han overfaldt dem med en mukkert. Og den 16. marts blev en 10-årig pige ved navn Ayaka Yamashita så hårdt kvæstet, at hun ugen efter døde af sine kvæstelser, mens Shinichiro ligeledes stak en 9-årig pige ned, der dog overlevede angrebet, som hurtigt blev koblet de andre overfald på tilfældige små piger. Man kunne således også konkludere, at disse var blevet begået af en skoledreng, som altså havde fået et liv på samvittigheden. Men selvom Shinichiro dermed havde fået udlevet sin fantasi om at slå et menneske ihjel, så var han dog utilfreds med, at Ayaka ikke døde med det samme. Han ville derimod føle livet blive ophævet og døden indtræffe, så derfor gik han på jagt efter et barn, han kunne dræbe med sine bare hænder.
Den 24. maj 1997 blev dagen, hvor Shinichiro fik lyst til at begå sit overlagte drab. Så han cyklede ud i Kobes gader for at udse sig et offer, og det var på den måde, han fik øje på den 11-årige Jun Hase, der gik i samme klasse som hans lillebror. Jun kendte derfor Shinichiro, så han fulgte villigt med ham til en skjult transformerstation i en nærliggende bjergskov, hvor Shinichiro lokkede ham hen ved at bilde drengen ind, at han havde fundet en skildpadde. Men ved ankomsten til transformerstationen blev Jun dog overfaldet af den tre år ældre dreng, som uden videre gav sig til at kværke ham ved at vikle sin ene arm rundt om hans hals. Trods aldersforskellen så var Jun mere robust end den spinkle Seito, og det var derfor muligt for ham at kæmpe imod, så Shinichiro blev nødt til at vælte ham omkuld og sætte sig på ryggen af drengen, så han i stedet kunne kvæle ham med brug af hans eget snørebånd.
På den måde mistede Jun livet, og da det gik op for Shinichiro, at han endelig var død, følte han sig eksistentiel overlegen, fordi han netop havde overvundet et andet menneske ved at frarøve det livet. Han havde dermed også haft et intimt møde med døden, præcis som han havde drømt om. Men ulempen var dog, at han nu stod med et lig, som han var nødt til at skille sig af med, så han efterlod den døde krop inde i transformerstationen, hvorefter han vendte hjem for at skrive om hændelsen i sin dagbog. Samme dag blev Jun efterlyst, og da hans familie fik ham at se igen, var han desværre ikke længere i live, ligesom han heller ikke var i et stykke. For nu hvor Shinichiro havde et lig til rådighed, opstod der et nyt begær i ham, da han dagen efter vendte tilbage til transformerstationen for at partere den døde dreng.
Shinichiro skar Juns hoved af med en sav og blev seksuelt opstemt over synet, som han valgte at onanere til, ligesom han endda smagte på drengens blod, inden han maltrakterede det afhuggede hoved ved blandt andet at skære kinderne op og stikke øjnene ud med en kniv. Shinichiro lagde herefter hovedet i en taske og begav sig ned fra bjerget, hvor han tilfældigvis stødte ind i tre politibetjente, som gik rundt og ledte efter den forsvundne Jun. Og de kunne desværre ikke vide, at de netop havde stået over for hans morder, eftersom ingen mistænkte en kun 14-årig dreng for at stå bag den bestialske forbrydelse, som Shinichiro selv ville stå for at afsløre. For nu hvor han var blevet klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før drengens krop ville blive fundet, besluttede han sig for at skabe ravage ved at anbringe hovedet i det offentlige rum - nærmere bestemt foran hans egen skole, som han desuden var blevet bortvist fra.
I skolen havde Shinichiro nemlig udvist så utilregnelig adfærd, at de sociale myndigheder var blevet inddraget, og han var derfor allerede blevet tilmeldt en socialrådgiver, der skulle se nærmere på hans bekymrende adfærd, som altså var endt i et af de mest opsigtsvækkende drab i Japans historie. For natten til den 27. maj anbragte Shinichiro nemlig Juns afhuggede hoved foran sin skole, hvilket blev begyndelsen på en chokbølge i det japanske samfund. For selvom alle gik ud fra, at Juns morder var en voksen mand, så kom politiet nemlig på sporet af Shinichiro Azuma via den seddel, som han havde efterladt i Juns mund. Sprogbrugen og anvendelsen af kinesiske skrifttegn var ganske vist på et niveau, der overgik en 14-årigs, men Shinichiro var dog en litterær type, som havde kopieret flere af ordene og tegnene fra andre tekster. Men han havde trods alt gjort det med sin hånd, så da politiet kom i besiddelse af en tekst skrevet af Shinichiro, kunne man sammenligne håndskriften og på den måde vurdere, at han måtte være Juns morder.
Imens diverse spekulationer huserede i medierne, blev efterforskningen nemlig målrettet Shinichiro, da politiet mistænkte, at Jun Hase var blevet dræbt af den samme person, som havde stået bag Ayaka Yamashitas død. Og eftersom denne person var en skoledreng, begyndte man at udspørge skolebørn i søgningen efter en mistænkt, hvorved man kom på sporet af Shinichiro, da flere af hans klassekammerater udpegede ham som en mulig gerningsmand grundet hans bizarre opførsel, der blandt andet inkluderede partering af katte. Det var sågar en klassekammerat, der gav politiet det fældende bevis i form af en seddel med Shinichiros håndskrift, og efter at være kommet i besiddelse af denne, valgte man den 28. juni at kalde den 14-årige dreng til afhøring, hvor han valgte at tilstå de to drab, som han trods sin unge alder havde begået. Og dette stod endda også i hans dagbøger, hvor man fik en dybere indsigt i drengens sadistiske lyster.
På dette tidspunkt var den kriminelle lavalder 16 år, så Shinichiro kunne dog ikke idømmes fængsel, selvom han på overlagt vis havde slået to andre børn ihjel og endda parteret det ene af disse. Hans sag endte i stedet i familieretten, hvor han kun kunne idømmes et behandlingsforløb på en lukket ungdomsanstalt, hvorfra han i 2004 blev prøveløsladt som 22-årig med navne- og adressebeskyttelse. For netop fordi at han var mindreårig på gerningstidspunktet, så var det ikke tilladt at offentliggøre Shinichiros identitet, men alligevel valgte nogle medier altså at gøre dette, da de argumenterede for, at offentligheden har krav på at vide, at en morder går løs i blandt dem. Generelt var mediedækningen i denne sag temmelig kaotisk, for på den ene side var den spektakulær, fordi at gerningsmanden var en 14-årig dreng, men på den anden side var dette også medvirkende til, at man måtte nedtone omtalen, fordi at børn ifølge loven er underlagt anonymitet.
Sagen førte derfor mest af alt til debat, for i mere end et årti havde man set eksempler på brutal ungdomskriminalitet, som havde skabt forargelse i samfundet, så at en 14-årig dreng stod bag drabet på to andre børn endte med at blive dråben, idet man herefter valgte at sænke den kriminelle lavalder til lige netop 14 år. Den japanske presse måtte samtidig foretage selvransagelse, for i årevis havde man ført sensationsjournalistik i drabssager, hvor detaljer, navne og billeder var blevet bragt uden omsvøb, men nu hvor man havde med et barn at gøre, blev de japanske medier mere påpasselige, så de herfra udviklede større omtanke over for ofre såvel som gerningspersoner, der ikke blev hængt ud i lige så stort omfang som tidligere. Men på internettet eksisterer helt andre regler, så hér deles der nu og da billeder af Shinichiro Azuma, når det lykkes for folk at genkende ham i offentligheden, og han har sågar også haft sin egen hjemmeside, hvor han postede semi-erotiske billeder af sig selv. Shinichiro har desuden udgivet en selvbiografi, hvori han selv har klarlagt detaljerne omkring sine drab, og salget af denne er blandt andet gået til de to ofres familier, eftersom han ligeledes blev dømt til at betale erstatning til disse.