Når man i det feudale Japan blev dømt til døden for en forbrydelse, inkluderede straffen som regel også en skik kaldet hikimawashi, hvor den eller de skyldige blev ført gennem lokalsamfundet og frem til henrettelsespladsen, så deres ære dermed kunne blive skændet, via den skam de ville føle over at blive udstillet som kriminelle foran andre mennesker, der som regel også havde mulighed for at overvære henrettelsen, så de blev gjort opmærksom på straffen ved at bryde loven. Hvis man havde en hest til rådighed, blev de skyldige typisk placeret på ryggen af denne, så de kunne blive trukket gennem byen og tårne op over andre, så alle dermed kunne se dem - ellers blev de anbragt i en vogn og trukket i denne med hænderne bundet fast på ryggen.
Hikimawashi var altså en slags indledning til henrettelsen og foregik derfor, efter at folk havde modtaget dom og tilbragt tiden i fængslet, hvorfra turen til henrettelsespladsen foregik. Hikimawashi var altså et lille optog, der skulle gøre de lokale opmærksomme på, at en henrettelse ville finde sted, så de kunne nå at overvære denne, og ud over den eller de kriminelle var der et følge bestående af to repræsentanter fra myndighederne, bødlerne og mænd med skilte, hvorpå man kunne læse navnet på de skyldige og forbrydelsen, de var blevet dømt for. Før i tiden skulle der ikke meget til, før man blev dømt til døden, så det kunne være alt fra drab og tyveri til utroskab eller krænkelse af en anden persons ære. Hvis det var en mand, der havde begået en forbrydelse, blev hans familie typisk givet samme straf - særligt konerne, så det var ikke unormalt, at par eller hele familier blev henrettet for en forbrydelse, som kun én person havde begået. Hikimawashi blev særligt udbredt under Edo-perioden, hvor det desuden var ulovligt at være kristne, så kristne blev også straffet med døden.
Den kriminelles navn og forbrydelsen, som vedkommende var blevet dømt for at have begået, blev desuden læst højt under henrettelsen, der kunne finde sted på forskellig vis. Man kunne eksempelvis blive halshugget, brændt ihjel eller korsfæstet, hvilket i Japan foregik ved, at man blev bundet fast til træpæle og dræbt ved at blive stukket med spyd. Da offentlige henrettelser blev bandlyst i forbindelse med Tokugawa-shogunatets fald i slutningen af 1800-tallet, inkluderede dette også hikimawashi, der blev afskaffet i 1869, men dog fortsatte frem til 1870.