Hikimayu er betegnelsen for en praksis såvel som et skønhedsideal fra fortidens Japan, hvor kvinder fjernede deres øjenbryn for i stedet at male nye på med pulveriseret blæk. Hikimayu betyder direkte oversat "at trække øjenbryn", og tendensen kom til Japan fra Kina i løbet af 700-tallet, hvor det blandt aristokratiske kvinder blev gjort til et modefænomen at sminke ansigtet hvidt. I den forbindelse var øjenbrynene i vejen, så man valgte simpelthen at trække hårene ud eller barbere dem væk, hvorefter man malede nye øjenbryn på. I begyndelsen forsøgte man at efterligne de naturlige øjenbryn, før det blev mere populært at gøre dem knap så markante og desuden placere dem højt oppe på panden for på den måde at få denne til at virke mindre.
I løbet af det 12. århundrede begyndte adelige mænd også at male deres ansigt hvidt og udføre hikimayu, men med tiden blev det knap så udbredt blandt begge køn, og i 1600-tallet var det en praksis, der kun blev udført af gifte kvinder, efter de havde fået deres første barn, før det i slutningen af 1800-tallet helt blev forbudt at fortage hikimayu. I dag er hikimayu derfor primært begrænset til subkulturer, hvor især unge mennesker vælger at dyrke fortidens skønhedsideal, men man kan dog endnu opleve hikimayu i for eksempel skuespil og ved festivaler. Et kvindeansigt med hikimayu er desuden en hyppigt anvendt maske i Noh-teaterstykker, der opstod i 1300-tallet, hvor hikimayu endnu blev udført i de højere kredse.