Oshiroi

OshiroiI Japan har lys hud historisk set været anset for at være et skønhedsideal blandt kvinder, og derfor kunne man i mange hundrede år opleve, hvordan japanske kvinder farvede deres hud hvid med brug af en særlig sminke kendt som oshiroi, hvilket dog er den generelle betegnelse for hvid foundation i Japan. Lys hus har også været et skøndhedsideal i mange andre lande såsom hos overklassen i Europa, og man mener, at fænomenet fandt sin vej til Japan via Kina i 700-tallet, hvor det allerede var populært blandt kvinder i Kina at lægge hvid ansigtsmaling. Dette blev i første omgang indført ved det japanske hof, før det spredte sig videre til de højere kredse i Japan, hvor man gjorde brug af et pulver kaldet haraya eller hafuni, som var fremstillet af blyhvidt, til at male ansigtet, halsen, nakken, kravebenet og ryggen. Man dækkede typisk ikke resten af kroppen med farve, ligesom hænderne ofte også gik fri, fordi farven smittede af, men hele ansigtet, inklusiv øjenbrynene, blev altså dækket til, og så gjorde man brug af farverne sort og rød til at optegne øjenbryn, øjenkanten og læberne.

Med tiden blev oshiroi udbredt blandt prostituerede og geishaer, ligesom det i en periode også blev set blandt mænd. Det blev oven i købet også anvendt af kabuki-skuespillere, fordi et hvidt ansigt nemmere kunne ses i dårlig belysning indendørs, hvor eksempelvis geishaer holdt til og optrådte, og således blev det hvide ansigt en integreret del af visse hverv, mens det gradvist blev mindre udbredt blandt den almindelige befolkning. Særligt træsnit har været med til at udbrede en forestilling om, at alle japanske kvinder farvede deres ansigt hvidt, men det var altså primært noget, der foregik i de højere kredse, og blandt kvinder, der ernærede sig ved at holde mænd med selskab, hvilket bevirkede, at de skulle fremstå smukke både i påklædning, udseende og opførsel. I dag har geishaer nærmest fået patent på den hvide ansigtsmaling, da det typisk er den stereotype måde at portrættere en geisha på, og skønt det ikke kun var geishaer, der sminkede ansigtet hvidt, så er den type makeup nu om dage navngivet efter dem.

Før den hvide farve blev påført, lagde man først et tyndt lag voks, der både skulle forhindre, at makeuppen blev svedt af, ligesom dette skulle begrænse risikoen for blyforgiftning, hvilket mange kvinder faktisk døde af, ligesom det oven i købet kunne føre til misdannelser hos fostre, hvis gravide kvinder bar makeup jævnligt. Produktionen af ansigtsmaling indeholdende bly blev først forbudt i Japan i 1934, og da var oshiroi allerede blevet en sjældenhed i landet. Selvom lys hud stadig var et skønhedsideal, så havde moden nemlig skiftet i 1800-tallet, hvor det derimod blev mere almindeligt at betragte fejlfri hud som værende smuk, og denne kunne man kun vise frem, hvis man ikke gemte den bag sminke. Oshiroi blev af den grund benyttet som en egentlig foundation, der både skulle udglatte huden og skjule pigmentering, samtidig med at den kunne lysne hudens naturlige nuance. I dag er oshiroi blevet erstattet af almindelig makeup, men den traditionelle teknik benyttes stadig blandt moderne geishaer og skuespillere, selvom ansigtsmaling sådan set er et levn fra fortiden, da det er unødvendigt nu om dage, hvor elektrisk belysning gør det nemmere at se folks ansigter på en scene. I Japan anses lys hud generelt stadig for at være et skønhedsideal blandt kvinder, så sådan noget som solbadning er altså ikke så populært.

Total Page Visits: 48 - Today Page Visits: 1