Sagen om Fumiko Kimura

Fumiko Kimura med sine to børn

 

Fumiko Kimura rejste fra Japan til USA i 1971, hvor hun slog sig ned og giftede sig med restauratøren Itsuroko Kimura. De to fik en først en søn, Kazutaka, og senere en datter, Yuki. I 1985 blev Fumiko dog klar over, at hendes mand havde haft en elskerinde de sidste tre år, og få dage efter at have modtaget et brev fra kvinden, hvor hun fortalte om affæren, valgte Fumiko den 29. januar at tage sin dengang 4-årige søn og 6 måneder gamle datter med til stranden i Santa Monica. Hér besluttede Fumiko sig for at vade ud blandt bølgerne med sine to små børn, idet hun simpelthen ville begå selvmord og tage sin søn og datter med i døden.

Folk på stranden opdagede dog, hvad der foregik, og det lykkedes hurtigt at få hevet de tre livløse kroppe op på land og bragt dem på hospitalet. Kazutaka blev imidlertid erklæret for død samme dag, mens Yuki lå i respirator en uge, før hun ligeledes døde. Fumiko formåede derimod at overleve og blev efterfølgende sigtet for drabene på sine to børn. Til trods for at der er sager om mødre, der har taget livet af deres børn og sig selv i alle lande, så blev lige netop denne sag særlig bemærkelsesværdig, idet Fumikos kulturelle baggrund blev anset for at være forklaringen på hendes handling. 

I Japan har selvmord historisk set været en ærefuld akt, så japanere bosat i Californien sluttede sig sammen for at støtte Fumiko og forsvare hende ved at fremhæve deres kulturelle værdier, hvorved hendes forbrydelse blev mødt med sympati. Man benyttede sig af begrebet oyako-shinju, der er betegnelsen for et dobbeltselvmord, hvor forældre tager deres børn med i døden, hvilket i Japan har været en måde at udvise sine børn omsorg og barmhjertighed i svære tider. Dette ændrede dog ikke på, at Fumiko havde brudt loven, og hendes forsvarer nægtede at anvende kultur som forklaring på hendes handling. I stedet blev det fremhævet, at hun tydeligvis led et mentalt nedbrud, da hun fik vished om sin mands affære - noget som man i offentligheden knap nok gad forholde sig til - hvilket var det, der fik Fumiko til at ville drukne sig selv og sine børn, og altså ikke fordi hun var japaner.

Fumiko valgte at erklære sig selv skyldig i overlagt drab, og hun slap derfor for en retssag, hvor hun kunne risikere at blive idømt fængsel i over ti år, hvis hun var blevet kendt skyldig. I stedet tog dommeren højde for Fumikos personlige problemer i tiden op til hendes forbrydelse og valgte at idømme hende et års fængsel med et tilhørende krav om, at hun skulle modtage psykiatrisk behandling de kommende år. I sidste ende blev sagen om Fumiko Kimura altså behandlet på samme måde som lignende sager, hvor mentale problemer anses for at være den primære årsag til, at kvinder vælger at tage livet af sig selv og deres børn, men sagen vil altid blive husket for det kulturelle aspekt, der blev anvendt som undskyldning og fuldkommen endte med at overskygge selve forbrydelsen og skyldsspørgsmålet.

 

Total Page Visits: 626 - Today Page Visits: 1