Shinju

ShinjuShinju er den japanske betegnelse for et kollektivt selvmord, der bunder i kærlighed – altså når mennesker af den ene eller anden grund vælger at tage livet af sig selv sammen, fordi de elsker hinanden. Nogle gange bliver såkaldte selvmordsdrab og medlidenshedsdrab dog også betegnet som shinju, fordi personen, der slår andre mennesker ihjel, gør dette af kærlighed, og efterfølgende sørger for selv at begå selvmord. Shinju har som sådan altid eksisteret, så længe mennesker har dannet følelser for hinanden, men i Japan blev udtrykket populært i Edo-perioden, hvor dobbeltselvmord mellem elskende var et populært emne i teaterstykker, ligesom det ofte forekom i litteraturen. At dø sammen var en romantisk måde at blive forenet på, fordi man ifølge buddhismen var af den overbevisning, at man dermed ville blive genfødt sammen, og der var således også tale om den ultimative kærlighedserklæring, idet man var villig til at ofre sit liv for en anden person, ligesom man har kunnet sende et signal og straffe dem, der har været imod ens forhold, ved at forlade dem med den man elsker.

Shinju er dog ikke lutter fiktion, og i Japan har ulykkelig kærlighed generelt set været den hyppigste grund til, at folk har valgt at begå selvmord sammen. Ofte har der været tale om par, der af forskellige årsager ikke kunne få hinanden – eksempelvis grundet samfundets klasseopdeling, at den ene eller begge parter var gift, eller at man sågar har haft et homoseksuelt forhold, som man ikke kunne være åben omkring. I Japan har ens sociale ryg og status traditionelt set været vigtigt at opretholde, og at forelske sig i en person, som man ikke kunne leve sammen med, kunne derfor føre til en splid mellem ens egne følelser og andres forventninger, som man ikke har kunnet vælge imellem. Smerten over at skulle leve uden sin store kærlighed har derfor fået folk til at træffe en drastisk beslutning ved ganske enkelt at vælge kærligheden over smerten. I Japan har selvmord historisk ikke været tabubelagt, og det at tage livet af sig selv har derfor ikke været en uhørt handling, så det er noget som mange gennem tiden har set som en naturlig løsning på deres problemer i tilværelsen. I Edo-perioden blev teaterstykker og litteratur om shinju faktisk banlyst, fordi man mente, at det opfordrede folk til at begå selvmord sammen, og i begyndelsen af 1900-tallet oplevede man sågar en slags shinju-epidemi i Japan, hvor flere berømte forfattere begik dobbeltselvmord, ligesom fænomenet blev udbredt, da nogle sager blev romantiseret i medierne og fiktionens verden – blandt andet historien om et ungt par, der begik selvmord på Sakata-bjerget i 1932, hvorefter mange andre par såvel som individer også valgte at tage livet af sig selv på bjerget. 

I efterkrigstiden blev de sociale klasser i Japan brudt ned, idet majoriteten af borgerne begyndte at tilhøre middelklassen, så det at finde sammen med folk af lavere social status blev for det første sværere, men også mere accepteret. Shinju blandt kærestepar er derfor mindre udbredt nu om dage, hvor man imidlertid har oplevet en stigning i antallet af medlidenhedsdrab og selvmordsdrab, hvilket primært skyldes socioøkonomiske faktorer. Efter at have oplevet vækst i årtier bristede den økonomiske boble i Japan nemlig i slutningen af 1980’erne, hvor man så en drastisk stigning i antallet af selvmord, og dette inkluderede selvmordsdrab, hvor særligt mænd tog livet af sig selv og deres ægtefæller eller familier, fordi de havde mistet deres firma, job, indkomst eller andet, som sikrede dem en stabil tilværelse. Japan er traditionelt set et patriarkalsk samfund, hvor det er manden, der er familiens overhoved og forsøger, så at begå selvmord og tage sine kære med i døden er af nogen blev anset for at være en måde at tage ansvar på og beskytte sine elskede mod en forringet tilværelse. Et lignende fænomen har man set blandt kvinder, der har valgt at tage livet af sig selv og deres børn, fordi de ikke havde overskud til at tage sig af dem, og blandt ældre har man også oplevet, at den ene part har valgt at slå sin ægtefælle ihjel, fordi vedkommende har været for syg eller svækket, hvorpå man selv har valgt at følge efter ved at begå selvmord.

Man er dog påpasselig med at kalde denne slags sager for shinju, for det kan i sådanne tilfælde være svært at bevise, om det grundlæggende motiv er kærlighed. På samme tid dækker ordet trods alt over et kollektivt selvmord, og ifølge loven er der tale om et drab, når man slår en anden person ihjel. Modparten kan dog have givet sin accept til at ville dø, men så længe vedkommende ikke tager livet af sig selv er der altså ikke tale om et selvmord, og personen der har slået en ihjel kan derfor blive dømt for drab, hvis han eller hun efterfølgende ikke tør tage livet af sig selv eller fejler i at gøre det.

Total Page Visits: 21 - Today Page Visits: 1