Klavermorderen

KlavermorderenI 1970’erne var det almindeligt, at man i japanske familier havde et klaver, da dette i denne tid var et symbol på status og en konkurrenceaktivitet blandt børn. Dette var dog også en tid, hvor flere og flere japanere begyndte at flytte i lejligheder, hvor støjgenerne kunne skabe stridigheder mellem naboer, og en af dem, der blandt andet var overfølsom over for larm, var Matsuzo Ohama, som i 1970 var flyttet ind på tredje sal i et lejlighedskompleks i byen Hiratsuka i Kanagawa-præfekturet med sin kone. De to boede lige over en familie på fire med to små døtre, der i 1973 begyndte at øve klaver på daglig basis, og eftersom lofttykkelsen mellem de to lejligheder kun var 12 centimeter, så gik lyden lige igennem til lejligheden ovenover, hvor Ohama nu boede alene, idet han var i gang med at blive skilt fra sin hustru, og da han samtidig var arbejdsløs, var han hjemme hele dagen og kunne derfor hele tiden høre larmen fra underboen. Han valgte til sidst at konfrontere familien, men dette havde dog ingen effekt, så den 28. august 1974 blev det omsider for meget for den 46årige mand, da han klokken 9.20 kunne høre, at begge forældre havde forladt lejligheden og ladet deres døtre være alene hjemme. Ohama tog da en køkkenkniv og begav sig nedenunder, hvor han invaderede lejligheden og knivdræbte de to piger på 4 og 8 år, før han begyndte at skrive en besked til forældrene på døren. Men i det samme vendte moderen dog tilbage fra sit ærinde, og før hun overhovedet kunne nå at reagere, blev hun også stukket ihjel. 

Matsuzo Ohama efterlod de tre lig i lejligheden og tog herefter flugten med det formål at tage livet af sig selv, men dette var dog ikke en succes, og tre dage efter drabene lykkedes det omsider for politiet at opspore og anholde ham. Sagen vakte stor opsigt, idet der tilsyneladende var tale om et raskt menneske, der var blevet drevet ud på vanviddets rand grundet støjgener, hvorved effekten af disse begyndte at blive taget mere alvorligt i samfundet, hvor man fra systemets side begyndte at tage hånd om nabostride, før de eskalerede, ligesom støjmindskning blev et element i nybyggerier. Familier begyndte pludselig at udstyre deres klaverer med lyddæmpere og folk udviste generelt mere respekt for deres naboer.

Ohama mente selv, at han var overfølsom over for larm, og at dette påvirkede både hans fysiske og mentale helbred. Før drabet på de to piger og deres mor havde han for eksempel slået en hund ihjel, fordi den gøede. Men hans personlige forhold (skilsmisse og arbejdsløshed) har dog også været faktorer, som der i retten blev taget højde for, men ikke desto mindre blev han i 1977 dømt til døden for det tredobbelte drab. Henrettelsen har dog aldrig fundet sted, og Ohama sidder fortsat i fængslet, hvor han nu er den ældste fange på dødsgangen. Han vil med stor sandsynlighed dø af naturlige årsager, da man i Japan er påpasselig med at henrette ældre mennesker.

 

Total Page Visits: 714 - Today Page Visits: 1