Klavermorderen

Klavermorderen
De tre ofre til venstre og Matsuzo Ohama til højre

Klavermorderen

I 1970'erne var det almindeligt, at man i japanske familier havde et klaver, da dette i denne tid var et statussymbol, som man i mange hjem valgte at erhverve sig, efterhånden som den japanske befolkning i høj grad blev udgjort af middelklassefamilier. Men dette var dog også en tid, hvor flere og flere japanere begyndte at flytte i lejligheder, hvor støjgenerne kunne skabe stridigheder mellem naboer, og en af dem, der blandt andet var overfølsom over for larm, var Matsuzo Ohama, som i 1970 var flyttet ind på tredje sal i et lejlighedskompleks i byen Hiratsuka i Kanagawa-præfekturet med sin kone.

De to boede lige over familien Okumura bestående af en far, en mor og to døtre på 4 og 8 år, hvoraf den ældste i 1973 begyndte at øve klaver på daglig basis. Og eftersom lofttykkelsen mellem de to lejligheder kun var 12 centimeter, så gik lyden lige igennem til lejligheden ovenover, hvor Ohama nu boede alene, idet han var i gang med at blive skilt fra sin hustru, og da han samtidig var arbejdsløs, var han hjemme hele dagen og kunne derfor hele tiden høre larmen fra underboen. Han valgte til sidst at konfrontere familien, men dette havde dog ingen effekt, så under sommerferien den 28. august 1974 blev det omsider for meget for den 46-årige mand, da lyden af klavermusik tidligt om morgenen begyndte at lyde fra lejligheden nedenunder.

Faderen var allerede taget på arbejde, så da Ohama bemærkede, at moderen forlod lejligheden for sammen med sin yngste datter at gå ud med skraldet klokken 9.20, skyndte han sig at løbe nedenunder, hvor han bevæbnet med en køkkenkniv invaderede familien Okumuras hjem. Hér blev den ældste datter stukket ihjel, mens hun sad og spillede klaver, umiddelbart før hendes lillesøster vendte tilbage til lejligheden, hvor hun blev stukket ned i stuen. Ohama gav sig derefter til at vente på deres mor, som ligeledes blev knivdræbt, da hun kort tid efter vendte tilbage og fandt sine to døtre døde. Matsuzo Ohama efterlod de tre lig i lejligheden og tog herefter flugten med det formål at tage livet af sig selv, men dette var dog ikke en succes, så to dage efter drabene valgte han at melde sig selv, idet han allerede var eftersøgt.

Sagen vakte stor opsigt, idet der tilsyneladende var tale om et rask menneske, der var blevet drevet ud på vanviddets rand grundet støjgener, hvorved effekten af disse begyndte at blive taget mere alvorligt i samfundet, hvor man fra systemets side begyndte at tage hånd om nabostride, før de eskalerede, ligesom støjmindskning blev et element i nybyggerier. Familier begyndte pludselig at udstyre deres klaverer med lyddæmpere og folk udviste generelt mere respekt for deres naboer. Ohama mente dog selv, at han var overfølsom over for larm, og at dette påvirkede både hans fysiske og mentale helbred. Før drabet på de to piger og deres mor havde han for eksempel slået en hund ihjel, fordi den gøede. Men hans personlige forhold (skilsmisse og arbejdsløshed) har dog også været faktorer, som der i retten blev taget højde for, men ikke desto mindre blev han i 1977 dømt til døden for det tredobbelte drab. Henrettelsen har dog aldrig fundet sted, og Ohama sidder fortsat i fængslet, hvor han nu er den ældste fange på dødsgangen. Han vil med stor sandsynlighed dø af naturlige årsager, da man i Japan er påpasselig med at henrette ældre mennesker - også fordi der i hans sag har været stillet spørgsmålstegn ved hans mentale helbred, hvilket ikke var noget, man tog højde for, da han i sin tid blev dømt.

 

Total Page Visits: 938 - Today Page Visits: 1