Knivangrebet i Shinsaibashi

Knivangrebet i ShinsaibashiDen 10. juni 2012 gik den 36-årige Kyozo Isohi amok i en gade i Shinsaibashi-distriktet i Osaka, hvor han uden varsel overfaldt den 42-årige Shingo Minamino, som han stak adskillige gange med en køkkenkniv. Imens så chokerede vidner til, og fordi nogle af dem troede, at der var tale om en slåskamp, så gav de sig til at filme hændelsen med deres telefoner. Da de så blodet og kniven, gik det dog op for folk, hvad der foregik – heriblandt en 66-årig kvinde, der kom cyklende imod Isohi og forsøgte at vende rundt, da han pludselig kom løbende efter hende og stak hende ned, hvorved hun kollapsede på asfalten. Isohai gik herpå tilbage til den hårdt sårede Minamino og stak ham flere gange, før politiet ankom til stedet og fik ham overmandet og anholdt. Man forsøgte ligeledes at redde de to blødende ofre, hvis liv dog ikke stod til at redde, idet de endte med at dø på gaden, der efterfølgende blev spærret af.

Kyozo Isohi var blevet løsladt fra fængslet i maj og boede hos en ven i Osaka, da han den 10. juni besluttede sig for at købe en kniv med det formål at begå selvmord, fordi han var træt af tilværelsen som både hjemløs og arbejdsløs. Han kunne dog ikke få sig selv til det, så han valgte i stedet at begå mord i håb om, at det ville give ham dødsstraf. Vidner kunne dog berette, at Isohi virkede temmelig forstyrret, da han gik amok på åben gade, hvilket skulle vise sig at få indvirkning på hans dom. For selvom Isohi godt nok blev dømt til døden, så kom det frem, at han havde hørt stemmer, som havde beordret ham til at dræbe, og man anså dermed ikke drabene for at være planlagte, men derimod spontane som følge af psykiske problemer, og Isohi fik derfor sin dødsdøm reduceret til en livstidsdom.

 

Knivangrebet i Shinsaibashi40total visits,1visits today