I 2004 blev byen Sasebo i Nagasaki-præfekturet rystet af en af de mest opsigtsvækkende forbrydelser i Japan, da en kun 11-årig pige stak en klassekammerat ihjel på deres skole. Ti år senere blev Sasebo igen centrum i en lignende forbrydelse - denne gang da en 15-årig pige ved navn Monami Tokukatsu dræbte en jævnaldrende klassekammerat i den lejlighed, hvor hun trods sin unge alder boede alene. Som barn begyndte Monami nemlig at udvikle psykiske forstyrrelser, da hun eksempelvis puttede blegemiddel i nogle børns madpakker på sin skole ligesom hun sågar havde prøvet at dræbe sin far ved at tæske ham med et baseballbat, imens han lå og sov. I stedet for at sende pigen i behandling, blev hun forvist fra hjemmet og installeret i sin egen lejlighed, som hendes far købte til hende, idet hun udgjorde en trussel mod familien, som i løbet af et år gennemgik voldsomme forandringer, hvilket kun forværrede Monamis mentale tilstand.
Monamis mor døde nemlig af kræft i 2013, hvorefter pigens far fandt sammen med en ny kvinde, som i forvejen var gravid med hans barn, da hun i 2014 flyttede ind hos familien, hvilket var en stor omvæltning for Monami, der blev mere følelsesladet og udadreagerende - ikke kun fordi hun savnede sin mor, men også fordi at hun havde brug for omsorg, hvilket hun desværre ikke modtog - hverken i eller uden for hjemmet. For Monamis far var en velanset advokat, der frygtede, at familiens gode rygte ville lide overlast, hvis det kom frem, at hans datter var psykisk syg, og derfor var der aldrig nogen, som fik kendskab til dette. Han vidste samtidig, at Monami var farlig, hvilket han havde mærket på egen krop, men alligevel overlod han hende til sig selv, da hun som 15-årig fik besked på at flytte hjemmefra.
Dette fik naturligvis kun forværret Monamis mentale problemer, idet der ikke længere var nogen til at holde øje med hende eller bestemme over hende. Hun isolerede sig derfor i sin lejlighed og undlod at gå i skole, hvilket fik hendes lærer til at kontakte hendes far angående hendes høje fravær, og da det omsider gik op for manden, at hans datter befandt sig i en dyb depression, blev hun tilknyttet en privat psykiater, der mente, at det stod så slemt til med Monami, at hun burde tvangsindlægges. Men dette nægtede hendes far, eftersom det ville blive registreret i systemet, lige indtil den 23. juli 2014, hvor Monami indrømmede, at hun havde dræbt og parteret katte og nu fantaserede om at slå et menneske ihjel.
To dage senere tog Monamis far derfor kontakt til de sociale myndigheder, så hans datter langt om længe kunne blive indlagt, men han blev dog bedt om at ringe tilbage på den næste hverdag, og eftersom det var fredag, var han altså nødt til at vente på, at det blev mandag. Men inden da nåede det desværre at slå klik for Monami, der i løbet af weekenden fik realiseret sine blodige fantasier, da hun lørdag den 26. juli inviterede sin jævnaldrende klassekammerat, Aiwa Matsuo, på besøg. Hun kunne jo ikke kunne vide, at Monami gik rundt med drabstanker, og eftersom hun boede alene i sin egen lejlighed, var der heller ingen til at forhindre hende i at begå den grusomme forbrydelse, som hun havde tænkt sig at udsætte den intetanende Aiwa for.
Det sidste livstegn fra Aiwa var en SMS, som hun sendte til sin mor klokken 18.40, hvor hun skrev, at hun snart ville tage hjem. Men herefter var der ingen livstegn fra den 15-årige pige, som hendes mor ikke længere kunne få fat i, så senere på aftenen valgte hun derfor at melde Aiwa savnet med informationen om, at hun havde besøgt en veninde ved navn Monami Tokukatsu. I løbet af natten mødte politiet derfor op ved Monamis lejlighed, hvor pigen åbnede op og fortalte, at hun ikke havde set Aiwa. Men da politiet gik ind i lejligheden, fik de sig imidlertid et stort chok, da de hér fandt frem til et blodigt lig i Monamis seng, hvilket viste sig at være Aiwa Matsuo, der ikke blot var blevet slået ihjel af Monami - hun havde ligeledes parteret liget ved at save hovedet og den venstre hånd af med brug af en sav, som hun i forvejen havde købt til lige netop dette formål.
Det stod således klart, at der ikke var tale om en spontan forbrydelse. For faktisk havde Monami inviteret Aiwa hjem til sin lejlighed med henblik på at dræbe hende, hvilket blev gjort ved, at hun først slog pigen i hovedet med en hammer, hvorefter hun blev kvalt med en hundesnor. Og da Aiwa var død, begyndte Monami så først at snitte i hende, før hun gik videre til at partere hende, hvilket lod til at være formålet med drabet, idet Monami var besat af tanken om at skære i et andet menneske. Politiet måtte dermed overbringe den tragiske besked til Aiwas forældre, der måtte vænne sig til, at deres datter herefter blev et af de mest omtalte ofre i japansk kriminalhistorie, da det kom frem, at det brutale drab var blevet begået af en kun 15 år gammel pige.
Monami Tokukatsu fyldte dog 16 år kort efter forbrydelsen, men på grund af hendes unge alder, så endte sagen i familieretten, hvor man tog højde for de psykiske problemer, som pigen tydeligvis led af, ligesom man erkendte, at hun for længst skulle have modtaget behandling for disse, idet hun endte ud i en psykose, som man mente, at hun havde befundet sig i på gerningstidspunktet. Af den grund blev Monami sendt på en lukket reformskole med et integreret behandlingsforløb, så dermed ville få mulighed for at vende tilbage til samfundet ved at modtage den hjælp, som hendes far havde forhindret hende i at få i tide. Han erkendte da også sin rolle ved at begå selvmord tre måneder efter drabet, for både i medier og på internettet blev han hængt ud som den sande skurk, der havde fået sin datter til at miste forstanden ved at forvise hende fra hjemmet, fordi han gik mere op i sit eget ry end i hendes ve og vel.