Sataro Fukiage blev født ind i en fattig familie i Kyoto i 1889. Hans far var alkoholiker og kom derfor tit hjem fra arbejde i beruset tilstand, og så havde han intet problem med at dyrke sex med sin kone, selvom børnene lå og sov i rummet ved siden af. Sataro havde for vane at smugkigge og blev i en tidlig alder fascineret af sex, hvilket blandt andet kom til udtryk, da han som 7-årig forgreb sig på sin lillesøster. Allerede som 9-årig blev Sataro så smidt ud hjemmefra, da forældrene sendte ham af sted for at finde et arbejde, men han blev gang på gang fyret - primært fordi han stjal penge. Som 11-årig havde han fundet ansættelse ved et værksted, og der, hvor han boede, delte han sovekammer med to teenagepiger, der arbejdede som tjenestepiger, som han forgreb sig på, når det passede ham. Da hans chef fandt ud af dette, blev han atter fyret, og ved hans næste arbejdsplads stjal han så igen penge, så han som 12-årig endte i fængslet.
I fængslet lærte Sataro både at læse og skrive, men grundet hans plettede straffeattest kunne han ikke længere finde arbejde, da han blev løsladt, så han endte med at bo på gaden i Osaka, hvor han med tiden blev hvervet som medlem af en lokal tyvebande i en alder af 13 år. Det var også på dette tidspunkt, Sataro for første gang prøvede at dyrke sex med en af sit eget køn, men han fandt inden længe ud af, at det var piger og kvinder, der tiltrak ham seksuelt. Efter endnu et ophold i fængslet grundet cykeltyveri begyndte Sataro som 17-årig at dyrke sex med kvinder, som var meget ældre end ham selv, og han ernærede sig på den måde som fast elsker hos forskellige kvinder, men hos den ene af disse endte han dog med at voldtage hendes 11-årige datter, ligesom han voldtog naboens datter og en tredje kvinde i området. Sataro havde altså en helt ustyrlig sexlyst, som han ikke kunne kontrollere, og som blot blev forstærket gennem den jævnlige sex, som han fik, og dette eskalerede til sidst i et overgreb, der gik over gevind, da han den 24. september 1906 voldtog og dræbte en 11-årig pige i bjergene bag Kinkakuji-templet i Kyoto.
Selvom Sataro Fukiage blev fanget og idømt livsvarigt fængsel for sin forbrydelse, så blev han faktisk benådet i 1922, og eftersom hans kødelige lyster ikke var blevet tilfredsstillet i årevis, så fortsatte han sine seksuelle overgreb efter at være blevet løsladt - blandt andet da han i 1923 og 1924 rejse rundt i og omkring Kanto-regionen, hvor han voldtog snesevis af unge piger og kvinder, mens han var på farten og tilmed tog livet af flere af disse, hvis de nænnede at stritte imod. Den 28. juli 1924 blev han så endelig anholdt og sigtet for at stå bag tre drab i Gunma- og Nagano-præfekturet, men Sataro tilstod imidlertid at have slået hele 13 piger og kvinder ihjel. Dette troede politiet dog ikke på, og senere erkendte Sataro da også, at det rigtige tal var 6 ofre: 4 piger under 15 og 2 andre over 15. I retten blev han alligevel kun dømt for at have stået bag drabene på en 11-årig pige, en 12-årig pige samt en 15-årig pige fra juni til august 1923, men dette var også nok til, at han denne gang blev idømt dødsstraf, og han blev i 1926 henrettet i en alder af 37 år.
I fængslet nåede Sataro at skrive en 3000 sider lang selvbiografi, hvori han blandt andet indrømmede at stå bag i alt 7 drab, men der er dog også blevet spekuleret i, at han muligvis kan have været gerningsmanden bag langt flere.