Sanriku-jordskælvet og tsunamien i 1611

Sanriku-jordskælvet og tsunamien i 1611Den 2. december 1611 opstod et undersøisk jordskælv ud for Japans nordøstlige kyst kendt som Sanriku, hvilket udløste en enorm tsunami, der nogle timer senere ramte land. Selve jordskælvet menes at have haft en styrke på mindst 8.1 på richterskalaen, og selvom dette førte til ødelæggelser såsom sammenstyrtede huse, så befandt epicentret sig så langt væk fra land, at konsekvenserne som følge af rystelserne som sådan ikke var særlig mærkbare. Jordskælvet opstod klokken 10.30, og omkring klokken 14 ramte en tsunami så kysstrækningen der gik fra Miyagi-præfekturet og helt frem til Hokkaido, hvilket svarer til en længde på cirka 1500 kilometer. Tsunamien nåede sit højeste i Iwate-præfekturet, hvor den havde en højde på omkring 20 meter, og med sig førte den stor ravage, eftersom den både lagde byer i ruiner og ødelagde vigtige havneområder. Tusindvis af hjem blev jævnet med jorden eller slæbt med ud i havet, da vandet trak sig tilbage, og da katastrofen omsider var overstået havde over 5000 mennesker mistet livet – heraf mange af de indfødte Ainuer på Hokkaido.

Jordskælvet og tsunamien blev observeret af den spanske opdagelsesrejsende Sebastián Vizcaíno, der på dette tidspunkt befandt sig i området, og det blev dermed en af de tidligste japanske naturkatastrofer, som blev dokumenteret af europæere. Japanske kilder indikerer desuden, at der ikke var tale om ét jordskælv, men derimod tre store skælv inden for en meget kort tidsramme. Det er også i disse kilder, man finder den tidligst dokumenterede brug af ordet “tsunami”.

Total Page Visits: 12 - Today Page Visits: 1